Briterne overraskes over Grønland

Tv-serien "Borgen" får nu briter til at undre sig over Grønland. På Twitter kører ytringerne

Grønlandske forhold diskuteres p.t. på Twitter. Det sker efter, "Borgen" har været vist i Storbritannien. Foto: Screenshot

Det åbne forum Twitter lægger i disse dage spalteplads til meninger om Grønland og Danmark. Det sker, efter tv-serien "Borgen" vises for briterne.

Briterne overraskes blandt andet over antallet af selvmord, men også om den skønne grønlandske natur. For eksempel er der en person, der skriver: - Tak til "Borgen", det var min første rejse til Grønland.

En anden skriver: - Jeg må bestemt læse mere om Grønland.

En tredje skriver: - Har Grønland virkelig en regering? Jeg elsker det.

Alt i alt kan man vel konkludere, at briterne ikke ved meget om Grønland. Men man kan også konkludere, at "Borgen" er en øjenåbner ude i den store verden og er en kraftig eksponent for Grønland.

I hovedrollen som landsstyreformand er det Angunnguaq Larsen, der i "Borgens" fjerde afsnit har en afgørende rolle.

"Borgen" er i øvrigt solgt til fem verdensdele; Nordamerika, Sydamerika, Australien, Asien og Europa. Senest er serien solgt til Sydkorea og til Brasilien. Lige nu vises den i Storbritannien, men også Holland, de nordiske lande og Letland har haft den på programmet.

Du kan følge med i eller deltage i diskussionforummet på Twitter her.

Powered by Labrador CMS