Brand i Nuuk: Røgen kan være farlig

Nysgerrige folk bedes om for at holde sig på afstand fra en brand på Radiofjeldet, da røgen fra branden kan være farlig. Ingen er kommet til skade i forbindelse med branden.

Brand i Blok 23 i Nuuk

Klokken 15.58 fik politiet i Nuuk anmeldelse om brand i Blok 23 på Radiofjeldet i Nuuk.

Det bekræfter politiets vagtchef Julie Senderovitz Bendtsen over for Sermitsiaq.AG.

- Der er ingen meldinger om personskade som følge af branden. Branden kan være opstået i kælderen, siger hun, og oplyser, at beboere i blokken er blevet evakueret.

Folk skal væk fra området

Julie Senderovitz Bendtsen beder nysgerrige folk om at holde sig på afstand fra branden.

- Vi ved ikke endnu, om røgen kan være giftig, og der er mange nysgerrige mennesker derude, som blandt andet står i vindretningen, lyder det fra Julie Senderovitz Bendtsen.

Politiet oplyser på deres Facebookside, at Nukissiorfiit har slukket for strømmen i dele af Radiofjeldet.

Politiet er nu i gang med at undersøge årsagen til branden.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Politiet anmoder alle nysgerrige personer om at holde sig på afstand, da det endnu ikke er bekræftet hvorvidt røgen er giftig eller ej. Kraftig røgudvikling i forbindelse med brand i kælderen
Powered by Labrador CMS