Brand i forladt bygning udløste alarm

Torsdag aften rykkede politi og brandvæsen ud til en brand i Nuuk. Branden kom under kontrol, og ingen kom til skade, oplyser politiet.

Branden skabte en del røgudvikling.

Torsdag aften kunne borgere i Nuuk se en massiv røgsøjle stige op fra området ved Inussivik Hallen på Vandsøvej.

Grønlands Politi oplyser, at røgen stammede fra en brand i den forladte bygning, hvor KNR tidligere havde til huse, og at man fik en brandalarm fra bygningen ved 23-tiden.

Bygningen er ikke blevet vedligeholdt i mange år, og vagtchef Søren Bendtsen fortæller, at det langt fra er første gang, at myndighederne må rykke ud til stedet:

- En farlig legeplads

- Det sker jævnligt, at der opstår ild ude på stedet. Alt er under kontrol, og branden har ikke udviklet sig, siger vagtchefen.

Politiet ved ikke, hvordan branden er opstået, eller hvem der eventuelt har startet den. Ingen personer kom til skade.

Det er politiets erfaring, at bygningen både tiltrækker legende børn og unge samt hjemløse:

- Bygningen er genstand for alt muligt. Den tiltrækker blandt andet børn, men det er meget en farlig legeplads i og med, at bygningen er efterladt uden nogen form for sikring, siger Søren Bendtsen.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS