Bramsen: Overvågningen i Arktis skal styrkes

Forsvarsministeren taler med Grønlands udenrigsminister om, hvordan overvågning af den store ø kan styrkes.

Forsvarsminister Trine Bramsen havde torsdag møde med naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Steen Lynge, hvor behovet for øget overvågning i Grønland blev drøftet.

Danmark har på forsvarsbudgettet afsat 1,5 milliarder kroner til øget overvågning af Arktis.

Men hvad skal pengene mere konkret bruges til?

Det er et af de spørgsmål, som forsvarsminister Trine Bramsen (S) torsdag havde med, da hun mødtes med den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Steen Lynge, i Nuuk.

Trine Bramsen er opsat på at få det grønlandske selvstyre med ind over beslutningen.

Og behovet for et bedre overblik over, hvad der gemmer sig omkring Grønland af russiske ubåde og andet militært isenkram fra fremmede stater, er parterne enige om, siger den danske minister.

Bedre overblik

- Vi deler analysen af, hvad der skal til. Vi skal have et langt bedre overblik, så vi kan sikre, at der ikke er fremmede stater, som ligger og samler oplysninger eller på anden vis er til stede, uden at vi ved det, siger Trine Bramsen.

Ministeren nævner selv investeringer i radarer eller satellitovervågning, som nogle af mulighederne. Hun understreger dog, at det er for tidligt at lægge sig fast på konkrete løsninger endnu.

- Vi er stadig i de indledende samtaler.

Men handler det i sidste ende ikke om, hvad amerikanerne ønsker, at vi skal investere i?

- Nej, det er jo danske penge, der skal udmøntes, så det betyder, at det er forligskredsen, der skal blive enige om, hvad de skal bruges til.

- Men det ville da være meget uklogt at lave noget, der ikke spiller sammen med amerikanerne, som vi har et tæt samarbejde med. Så jeg ser det ikke som en modsætning.

Har amerikanerne sagt, hvad de gerne så, at vi brugte pengene til?

- Helt sådan foregår det ikke. Det er Danmark, der har ansvaret for at løfte sikkerheden, når det handler om forsvarspolitikken i Arktis.

Fælles interesser med USA

- Vi har jo en fælles interesse, og det gælder både de danske og grønlandske politikere og vores samarbejdspartnere i USA. Vi samarbejder tæt med amerikanerne, hvor vi hver især har noget forskelligt at byde ind med.

Hvis det ender med, at grønlænderne og amerikanerne ønsker, at pengene bliver brugt på noget forskelligt, hvem vejer så tungest?

- Den forhandling står vi slet ikke i, så det er et tænkt scenarie, siger Trine Bramsen.

USA har tidligere givet udtryk for bekymring over den ringe overvågning af det såkaldte GIUK-gap, der blandt andet tæller farvandet mellem Grønland og Island.

Her sejler russiske atomubåde i dag med jævne mellemrum formentlig uset ind og ud af Atlanterhavet fra sin store base i Murmansk.

Grønland har på sin side interesse i, at de kommende militære investeringer i overvågning også kan bruges til civile formål som søredning og fiskerikontrol.

Penge ikke øremærket

De ekstra 1,5 milliarder kroner på forsvarsbudgettet blev afsat af den tidligere regering uden en egentlig plan for, hvad de skulle bruges til.

Efter det stigende sikkerhedspolitiske fokus på Arktis har den nuværende regering øremærket dem til overvågning i Arktis.

De tilgår forsvarsbudgettet i 2023.

Powered by Labrador CMS