Gå til hovedindhold

Boris Johnson inviteret til Færøerne

Lagmand Bárður Nielsen, Sambandspartiet, har inviteret den britiske premierminister Boris Johnson til Færøerne i 2020.

Bárður Nielsen var selv på besøg i Downing Street 10 i begyndelsen af november, og her talte han om mulighederne at få Boris Johnson til Færøerne.

Nu hvor parlamentsvalget er overstået i Storbritannien, og det står klart, at Boris Johnson fortsætter som premierminister, har lagmanden sendt en officiel invitation til Boris Johnson.

-Det er min største glæde formelt at invitere Dem, premierminister, og andre repræsentanter for den britiske regering til Færøerne at markere, at det er 75 år siden, at anden verdenskrig og den britiske besættelse af Færøerne sluttede, skriver Bárður Nielsen i et brev til Boris Johnson.

Der står ikke noget i brevet om, hvilket dato den britiske premierminister kan komme til Færøerne. I invitationen bliver der lagt op til, at programmet kan fastsættes senere og kan indeholde samtaler om, hvordan samarbejdet mellem Færøerne og Storbritannien kan udvides.

Afklaring om Brexit

Boris Johnson har sagt, at Storbritannien skal allerede inden årets udgang vedtage, at landet træder ud af EU. Det vil formentlig ske den 31. januar 2020.

Færøerne har sikret sig en handelsaftale med Storbritannien i tilfælde af Brexit; men Brexit skal diskuteres mere, hvis Boris Johnson tager imod den færøske invitation.

-Nu det virker som om Brexit bliver en realitet, og derfor må man forholde sig til det. Det giver nye udfordringer og muligheder. Både når det gælder fiskeriforhandlinger, hvor Storbritannien bliver en ny forhandlingspartner, og i forbindelse med handel, siger Bárður Nielsen til Kringvarp Føroya.

"Roll over"

Bárður Nielsen siger, at er hurtigt Brexit kan skabe nogle problemer. Frihandelsaftalen, som er indgået, er en såkaldt "roll over". Dvs. at aftalen bygger på nuværende handel med Storbritannien.

-Der er nogle ting, som skal falde på plads, så der ikke opstår forhindringer for de tætte handelsforbindelser mellem Færøerne og Storbritannien. Der er nogle varer, hvor vi straks rammer toldloftet, og det vil vi gerne have ændret, siger Bárður Nielsen.

Det er primært fiskerivarer, som Færøerne sælger i Storbritannien. Lagmanden håber, at man i fremtiden også kan udveksle tjenesteydelser og ikke kun varer.

UK bliver kyststat

Når Storbritannien træder ud af EU, så vil der være endnu en kyststat, som vil forhandle om det pelagiske fiskeri. Det skal Færøerne også forberede sig på.

Aktuelt har Færøerne, Norge og EU indgået en aftale om makrel og sild. Island, Rusland og Grønland står udenfor den aftale.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER