Borgmester: Reglerne gælder kun andre

Borgmester i Kommuneqarfik Semersooq, Charlotte Ludvigsen undrer sig over Naalakkersuisut. Hun mener, at reglerne om udlejning af boliger øjensynligt kun gælder for andre end Naalakkersuisut.

Både Kommuneqarfik Sermersooq og Sundhedsvæsenet lejer boliger i de to boligtårne på grænsen mellem Nuussuaq og Qinngorput, opført af investeringsselskabet Sarfaarsuit A/S. Kommunen har netop fået Tilsynsrådets ordre om at stoppe denne fremgangsmåde indtil videre, mens Sundhedsvæsenet frit kan fortsætte sin jagt på personaleboliger.

Sundhedsvæsenet bruger samme model som kommunen i kampen for boliger. Det skriver avisen Sermitsiaq.

På grænsen mellem Nuussuaq og Qinngorput, tæt ved forbrændingsanlægget, ligger to boligtårne, opført af det private investeringsselskab Sarfaarsuit A/S.

Både Kommuneqarfik Sermersooq og Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse lejer sig ind i boligtårnene. Kommunen genudlejer boligerne til byens borgere gennem sit boligselskab Iserit A/S. Sundhedsstyrelsen genudlejer boligerne til sundhedsvæsenets personale som vakant- eller korttidsleje.

Modellen med at leje dyrt hos private investorer og genudleje billigt til sit personale og byens borgere er præcis den samme, men så hører ligheden ellers op.

Kommuneqarfik Sermersooq fik i sidste uge et påbud fra Tilsynsrådet for de grønlandske kommuner om at stoppe denne praksis.

Sundhedsvæsenet kan derimod fortsætte sin jagt på personaleboliger i den private boligpulje.

Denne forskelsbehandling vækker undren i Kommuneqarfik Sermersooq.

– Det er tilsyneladende Naalakkersuisuts holdning, at reglerne kun gælder for de andre, siger borgmester Charlotte Ludvigsen.

Samme model, men...

Kommuneqarfik Sermersooq har siden 2016 lejet i alt 416 boliger hos en række private investorer, hvorefter det kommunale boligselskab Iserit A/S genudlejer boligerne til byens borgere på den årelange venteliste.

Læs hele historien i avisen Sermitsiaq.

Powered by Labrador CMS