Gå til hovedindhold

Borgmester: - Naalakkersuisut må stramme op for krydstogtturisme

Borgmester Stine Egede, Kommune Kujalleq, opfordrer Naalakkersuisut til hurtigst muligt til at sætte grænser krydstogtanløb. Der bør maksimalt anløbe et skib ad gangen i hver by og bygd i Grønland, mener hun.

Også i Grønland er de lokale trætte af, at det i perioder vælter ind med krydstogtturister, uden at infrastrukturen i byer og bygder er klar til at modtage og servicere dem.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Stine Egede, IA, borgmester i Kommune Kujalleq, ønsker ikke forbud mod krydstogtturisme. Men hun opfordrer nu Naalakkkersuisut til at gennemføre den nye turistlov og så hurtigt som muligt at sørge for en koordinering af anløbene, så flere krydstogtskibe ikke kommer til samme sted på en gang.

- Naalakkersuisut må stramme gevaldigt op over for krydstogtturismen. Både Qaqortoq, Ilulissat og andre destinationer i Grønland oplever f.eks., at tre krydstogtskibe ankommer samme dag. Det dur simpelthen ikke, lyder det fra borgmesteren.

Tingene er ved at løbe løbsk. Qaqortoq vil i løbet af få dage i august i år få besøg af 15.500 krydstogtturister, fortæller hun.

- Vores modtage-apparat er slet ikke klar til så mange besøgende. Naalakkersuisut må hurtigst muligt indføre regler om, at der i de enkelte byer, bygder og andre turistmål maksimalt må være et krydstogtskib ad gangen, siger Stine Egede.

Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER