Borgmester Stine Egede: Dispensation til de store rejetrawlere skal stoppes nu

- Sydgrønland skal ikke være et sted hvor de ”store” bare tømmer området med 2-3 trawl efter sig efter forgodtbefindende. Vi bliver nødt til at være med fremover, siger borgmesteren.

- Dispensationen til, at de store udenskærs rejetrawlere må gå ind til kysten og fange rejer i Sydgrønland, skal ophæves med det samme, siger borgmester Stine Egede.

Dispensationen fra 2011, der tillader store havgående rejetrawlere at gå ind til kysten og fange rejer i Sydgrønland, skal stoppes med det samme.

Det siger borgmester Stine Egede, Kommune Kujalleq, til avisen Sermitsiaq.

En tidligere skipper på de havgående trawlere fortalte i sidste uge til Sermitsiaq, at han selv har været med til at tømme de indenskærs områder for rejer, samt at de havgående trawlere jævnligt tjekker, om der er rejer indenskærs, når de sejler forbi. Det betyder, at der aldrig vil være rejer til lokale fiskere eller være grundlag for en lokal rejefabrik igen.

Departementet sagde også, at de ikke har planer om at ændre den tilladelse.

Stine Egede siger til Sermitsiaq om dette:

- Det er meget frustrerende, at man fra departementets side træffer beslutninger uden at kende virkeligheden. Hvilke rapporter og undersøgelser henviser man til, eller tager man oplysningerne fra enkelte fiskere som grundlag for deres beslutninger.

- De lokale kender deres fiskeområde.

Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS