Borgmester imod forbud af stærk alkohol

Et forbud mod den stærke spiritus i Tasiilaq er ikke løsningen på de problemer, der åbenbart tårner sig op for mange unge i byen, mener Ammassaliks borgmester, Vittus Mikaelsen, skriver knr.gl.

Borgmester Vittus Mikaelsen mener ikke, at et forbud mod stærk spiritus vil løse selvmordsproblemerne./ Borgmesteri Vittus Mikaelsen isumaqarpoq, imigassamik aalakoornartulinnik kimittuunik inerteqquteqarnerup imminortarnermik ajornartorsiummut aaqqiissutaanavianngitsoq.

Fri os dog fra den stærke spiritus, lyder det fra stationsleder Kristian Singertât som et nødråb, efter at mange unge i Tasiilaq på det seneste har forsøgt eller truet med selvmord.

Men byens borgmester, Vittus Mikaelsen, deler ikke stationsleder Kristian Singertâts ønske efter en by uden den skarpe sprut, ligesom i Illoqqortoormiut.

- På grund af de åbne flyruter hertil, ville det formentlig blot føre til smuglerier i større stil. Vi har ikke gode erfaringer med at lukke for spiritussen. Vi har drøftet det flere gange i kommunalbestyrelsen, og i maj afholdt vi en afstemning i byen, hvor et flertal sagde nej til et sådant forbud, og det retter vi os efter, siger Vittus Mikaelsen.

Borgmesteren mener ikke, at et forbud mod stærk spiritus vil løse selvmordsproblemerne.

- Jeg tror, at den store arbejdsløshed her er medvirkende årsag. Ledigheden stiger altid om foråret, siger Vittus Mikaelsen.

Powered by Labrador CMS