Gå til hovedindhold

Borgmester foreslår uvildig undersøgelse

Efter Kommuneqarfik Sermersooq har erkendt, at lejere i to boligblokke betaler 15 til 20 procent for meget i husleje, foreslår borgmester Avaaraq Olsen (IA), at der skal hyres en ekstern part til at undersøge al huslejefastsættelse i kommunen og kommunens boligselskab.

En gruppe lejere har efter flere års forgæves henvendelser meldt Kommuneqarfik Sermersooq til politiet. Kort efter anmeldelsen er kommunen vendt på en tallerken i sagen og har meldt ud, at lejernes husleje skal reduceres med 15 til 20 procent.

Nu oplyser borgmester Avaaraq Olsen (IA), at hun vil foreslå kommunalbestyrelsen at igangsætte en uvildig undersøgelse af al huslejefastsættelse i kommunen og kommunens boligselskab Iserit.

- Jeg mener, vi skal have en ekstern og uvildig part til at undersøge forløbet, og komme med en redegørelse, så borgerne trygt kan stole på, at den husleje, de betaler, er korrekt, skriver Avaaraq Olsen i en pressemeddelelse.

Kan forstå bekymring

Kommunen har i et skriftligt svar tidligere oplyst til Sermitsiaq.AG, at man var i gang med at kontrollere huslejerne i de øvrige boliger. Men borgmesteren ønsker altså også en uvildig undersøgelse.

LÆS OGSÅ: Efter politianmeldelse: Kommune vil sænke husleje 15 til 20 procent

- Er der nogen, der ud over de to blokke betaler for lidt eller for meget? Hvad lægger til grund for huslejefastsættelse? Jeg kan som borgmester godt forstå bekymringen blandt borgerne, så dette skal vi have bragt frem i lyset, skriver hun.

De to boligblokke, som sagen drejer sig om, er en del af den såkaldte boligsag, hvor kommunen har lejet omkring 400 boliger i Nuuk af private selskaber og fremlejet dem til medarbejdere og borgere på venteliste til en bolig.

Forvaltningsrevision udpegede problemet

En forvaltningsrevision påpegede allerede i marts 2022, at huslejefastsættelsen i de mange boliger skete uden at sikre, at reglerne i huslejelovgivningen blev overholdt. Det kunne dog antages, at reglerne blev overholdt, da huslejen ifølge revisoren var sat relativt lavt.

Kommuneqarfik Sermersooq betaler således omkring halvdelen af lejen i boligerne i boligsagen - herunder i de to boligblokke, som politianmeldelsen omhandler.

LÆS OGSÅ: Utilfredse lejere melder kommune og boligselskab til politiet
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER