Borger: Rygter skader os

En borger har fået nok af kulturen om rygtespredning og hvor mennesker bagtaler hinanden. Han gik til tasterne og kommer med en opfordring til at håndtere rygter i arbejdspladser, før det eskalerer.

Mennesker, kolonihavnen, nationaldag, 2015

Folk bør holde op med at skabe rygte, lytte til rygter og tale grimt om hinanden bag ryggen. Det skader os. Det mener Peter Olsen, der arbejder i en selvstyreejet virksomhed i en given by i landet. Han er træt af at høre om folk, der bagtaler til hinanden. Han mener, at det kan have store konsekvenser for de mennesker, rygterne går ud over.

- Det er uacceptabelt, at sådan en skik bruges så almindeligt i dag. Vi bør alle samarbejde om at skabe en politik i arbejdspladserne, så rygtespredninger kan blive håndteret, uden der er svære konsekvenser for de berørte mennesker, skriver han i en klumme sendt til Sermitsiaq.AG.

Han ønsker at skabe en konstruktiv debat for at komme rygtespredning til livs. For ofte har rygterne intet på sig, men kan være meget ødelæggende for den person, rygterne går ud over.

- Vi i landet er så gode til at nedgøre andre og tale bag andres ryg. Det skal vi stoppe med! siger han.

Eksempler

Peter Olsen har også eksempler. Et af hans eksempler er at en medarbejder måtte opsige sin stilling på grund af medarbejderne talte bag vedkommendes ryg.

- Der er flere eksempler på, at arbejdspladsen ikke længere er god at være i, når der findes rygtespredninger og folk der bagtaler af ens ryg, siger Peter Olsen til Sermitsiaq.AG.

Han har valgt ikke at oplyse sin stilling og sin by, men Sermitsiaq.AG er vidende om de oplysninger.

Opfordring

Han kommer med et konkret eksempel til at komme rygtespredning til livs.

- Før rygterne og bagtaleriet tager overhånd i arbejdspladsen, så bør en tillidsrepræsentant i arbejdspladsen have samtaler med offeret og vedkommende der taler bag offeret sammen på samme tid. På den måde vil man kunne løse problemer uden alvorligere konsekvenser, siger han.

Han opfordrer befolkningen til at tænke sig godt om, før de begynder at snakke om andre bag deres ryg. Han mener, at samarbejde og sammenhold bør være vigtigere i samfundet, end at gøre skade på andre folks ry og at danne kliker i arbejdspladsen.

Powered by Labrador CMS