Borgermøde om drikkevand i Uummannaq

Nukissiorfiit vil i morgen på et borgermøde oplyse om olieforureningen af drikkevandet i Uummannaq

Nukissiorfiit inviterer til borgermøde i Atuarfik Edvard Kruses Aula i morgen, søndag klokken 15.00. Her vil der blive oplyst om drikkevandsituationens årsag og omfang, skriver forsyningsselskabet i en pressemeddelelse.

Forureningen skyldes at Nukissiorfiit har haft et uheld, hvor transformerolie er kommet i drikkevandet i mindre mængder igennem de seneste otte dage.

Landslægen har oplyst, at det ikke forventes at medføre symptomer eller sygdom, hvis man har drukket vandet igennem en kortere periode, men det kan være skadeligt at indtage gennem længere tid.

Nukissiorfiit henviser til Nukissiorfiits hjemmeside og facebook-side for nærmere info om drikkevandet i Uummannaq.

Powered by Labrador CMS