fikset

Borgere er ikke længere afskåret fra omverdenen

Radiokædestationen Dye One fungerer igen, oplyser Tele-Post

Som omtalt var radiokædestationen Dye One i Qaqqatoqaq i nærheden af Sisimiut tirsdag igen ramt af nedbrud, hvilket betød, at dankortterminaler i KNI, der bliver styret fra Sisimiut, var ude af drift. Det samme gjaldt fastnettelefoner, mobiltelefoner, internet, VHF-radio, KNR TV og KNR Radio i Sisimiut og i Kangerlussuaq.

Men tirsdag klokken 18.19 kunne Tele-Post meddele, at selskabets teknikere havde løst problemet, og at alt kommunikation via radiokæden igen var oppe at køre.

Nedbruddet skete tirsdag formiddag.

Læs: Nedbrud rammer dankortterminaler i KNI

Nedbruddet påvirkede især telekommunikationen i Kangerlussuaq og i Sisimiut, men i resten af landet var der ligeledes problemer med KNI’s dankortterminaler. Årsagen til nedbruddet er endnu ukendt, men Tele-Post vil i samarbejde med sine leverandører forsøge at finde et svar på, hvorfor nedbruddet skete, oplyser Tele-Post.

Radiokædestationen har nyt udstyr
- Vi beklager meget, at Dye One skabte problemer for vores kunder og samarbejdspartnere. Radiokædestationen er forsynet med helt nyt udstyr, så vi skal nu undersøge til bunds, hvorfor nedbruddet alligevel opstod, skriver tekniker Karl Erik Birkholm, Tele-Post, i en pressemeddelelse.

I starten af juni var Dye One også ramt af nedbrud, hvilket voldte problemer i flere dage. Her var folk i byer og bygder med Pilersuisoq-butikker ramt af bruddet på radiokæden.

På grund af dårligt vejr tog det tid for Tele-Post at fikset radiokæden.

Læs: Derfor er mange afskåret fra deres penge

Læs: Pinsehandlen er stadig i fare

Læs: Sisimiut og Kangerlussuaq fortsat afskåret fra omverdenen

Powered by Labrador CMS