Borgere om Asii: Øv, ærgerlig og undren

Sermitsiaq.AG har talt med borgere i Nuuk, efter at borgmester Asii Chemnitz Narup har valgt at forlade sin post som borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq.

Asii Chemnitz Narup

- Hvad var din første tanke, da du hørte om Asii Chemnitz Narups afgang som borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq?

Det spurgte Sermitsiaq.AG blandt andet borgerne i Nuuk, efter borgmesteren havde trukket sig.

Pavia Kristensen

Pavia Kristensen: - Jeg mener, at hendes beslutning er for pludselig, og hendes grundlag er for tynd. Hun har haft et stort ansvar, og jeg mener ikke, at man bare lige kan trække stikket. Hun har vidst, hvad der er foregået i Østgrønland i mange år med hensyn til børnesagerne. Omkring andre sager mener jeg, at servicen til borgerne har været for dårlig, hvor vi, som har brug for hjælp, har ikke får svar, når vi har henvendt os til kommunen. Efter jeg fik hjerneblødning har det været meget besværligt at komme i kontakt med kommunen. For eksempel kan jeg ikke få støtte, da jeg har en kone, der stadig er på arbejdsmarkedet. Det er skammeligt. Og i forhold til økonomistyringen, er der stor forskel på beløbene, der bliver brugt til børnene og til de ældre. Det er forældrene, der har ansvaret for deres børn.

Gideon Quist

Gideon Quist: - Jeg er overrasket over, at hun er færdig som borgmester. Asii har gjort det godt, derfor er det ærgerligt, at hun har valgt denne beslutning. Hun har skabt Siorarsiorfik-projektet, som jeg er tilhænger af. Dog mener jeg, at hun kunne have håndteret Tasiilaq-sagen bedre. Hun kunne have været mere åben og været mere tydelig i sin strategi om, hvordan problemerne skal løses i Østgrønland. Men jeg mener, at hun har gjort det godt som borgmester.

Kitte Witting

Kitte Witting: - Min første tanke var 'øv'. Jeg kan ikke se i landskabet, hvem der skulle gøre det bedre end hende. Men enhver har sin grænse. Jeg har stor forståelse for, at hun kaster håndklædet. Jeg har stor respekt for hendes beslutning. Det er ærgerligt, men sådan må det være. I mine øjne har hun gjort det fantastisk godt som borgmester. Men det var en fejl, at hun ikke stillede op til interview i dokumentaren. Jeg sad ellers og ventetede på hende i dokumentaren. Derfor undrede det mig, hvorfor hun ikke udtalte sig børnesagerne fra Tasiilaq. Men generelt har mit indtryk været, at hun er dygtig, hårdt arbejdende og kan sine ting. Det er ærgerligt for byen. Hvis Demokraterne udnytter denne situation, så synes jeg, at det er skammeligt. Det er ikke samarbejde-værdigt.

Paul Djurhuus

Paul Djurhuus: - Jeg er meget forundret over, hvorfor hun har taget denne beslutning. Hun kunne have kæmpet videre. Man skal kunne være klar til denne slags situationer som politiker. Men omvendt er det også en god og klog beslutning. Hun kunne måske mærke, at hendes grænser var nået, og at hun havde fået det nok. Det ville være trættende at være på hendes situation, hvor man møder hindringer hele tiden, når man prøver at gøre det så godt som muligt. Jeg synes, at det har gået godt for Nuuk, mens hun var borgmester. Derfor anser jeg det som et chok, at hun ikke længere skal være borgmester.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS