Boom i boligpriser i Nuuk fortsætter

Det er gode tider for boligsælgere i Nuuk. Der bliver købt og solgt boliger på livet løs. Priserne på ejerlejligheder og huse steg med godt 10 procent fra 2018 til 2019. Og niveauet ser ud til at holde trods corona.

I Nuuk ser prisstigningen fra 2018 til 2019 ud til at holde trods coronakrisen.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Beregninger fra Grønlandsbanken viser, at kvadratmeterpriserne fra 2018 til 2019 er steget med godt 10 procent, samtidig med at handelspriserne på de enkelte boliger kun har ændret sig lidt.

– De realiserede handelspriser per kvadratmeter er steget med over 10 procent. Årsagen er blandt andet, at der er handlet flere nye boliger, og boligerne er mindre, siger privatkundedirektør Jesper Malling Sørensen fra Grønlandsbanken.

- Hvad er årsagen til det?

- Det er en blanding af, at der er god aktivitet, byggepriser, tilflytning og efterspørgsel. Hvis priserne er højere på nye boliger, så søger flere mod mindre boliger, som har en højere kvadratmeterpris end store og ældre boliger. Derudover betyder den store jobsikkerhed for alle, der har en uddannelse, at usikkerheden er mindre for boligkøbere, siger direktøren.

Du kan læse mere i avisen Sermitsiaq:

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS