Boligsag: Lejere kan ånde lettet op
Kommuneqarfik Sermersooq skal stoppe med at leje boliger af private investorer og genudleje dem til borgere for mindre end det boligerne reelt koster kommunen. Kommunen kan dog umiddelbart beholde de indgåede lejemål.
Hundredevis af Nuuk-borgere sidder i øjeblikket til leje i private lejligheder, der er genudlejet af kommunen igennem det kommunale boligselskab Iserit.
Lejerne må formodes at have fulgt Tilsynsrådets behandling af Kommuneqarfik Sermersooqs praksis på området med spænding. Tilsynsrådet har tirsdag pålagt Sermersooq at stoppe med deres praksis og truffet afgørelse om, at modellen ikke ligger inden for lovens rammer.
Lejerne kan dog indtil videre ånde lettet op, da Tilsynsrådets kendelse ikke umiddelbart får konsekvenser for dem.
Det fortæller chef for Tilsynsrådets Sekretariat, Klaus Georg Hansen.
Borgmester: Ingen konsekvenser
- Tilsynsrådets kendelse rummer ikke nogen afgørelse om allerede indgåede aftaler, siger han.
Borgmester Charlotte Ludvigsen (IA) har reageret på spørgsmålet om konsekvenserne for lejerne i en skriftlig kommentar til Sermitsiaq.AG:
Hvordan efterlader Tilsynsrådets kendelse de borgere, der bor i lejlighederne?
- Det får ingen konsekvenser for de nuværende lejere. Så vidt vi kan læse, pålægger tilsynsrådet os kun at stoppe med at indgå nye lejemål, svarer Charlotte Ludvigsen.
Til gengæld har Tilsynets arbejde skabt fokus på, at der en række problemstillinger for lejere af private udlejningsboliger.
Tilsynsrådet anbefaler i sin kendelse, at 'Departementet for Boliger, Infrastruktur og Ligestilling vurderer, hvorvidt Boligklagenævnet kan tage stilling til, om de indgåede fremlejekontrakter med de enkelte borgere er i overensstemmelse med lovgivningen.'
- Ikke i strid med loven
Vil kommunen støtte borgerne, hvis det viser sig, at deres lejekontrakter er i strid med loven? Og i givet fald hvordan vil man støtte dem?
- Lejekontrakterne er ikke i strid med loven. Vi har konstateret, at lejerne i Iserit boliger i øjeblikket ikke har adgang til at få sager behandlet i Boligklagenævnet. For os er det vigtig, at alle lejere har lige adgang til Boligklagenævnet, og derfor arbejder vi for at få Selvstyret skal give vores lejere klageadgangen igen.
- Hvis ikke det kan lade sig gøre, vil vi etablere vores eget boligklagenævn, hvor lejerne har de samme rettigheder som i det eksisterende klagenævn, udtaler Charlotte Ludvigsen.
Ifølge kommunen drejer sagen sig om om 416 lejemål.
Lejlighederne er ikke kommunens, men kommunen betaler hvert år en husleje til en række private bygherrer for boligerne. Problemet med ordningen er ifølge Kommunernes Tilsynsråd, at ordningen giver underskud for kommunen.
Dermed forskelsbehandler kommunen borgerne, da nogle borgere får en relativt ny lejlighed til en kunstigt lav husleje. Det må kommunen ikke ifølge Tilsynsrådet.
Sermitsiaq.AG arbejder på en kommentar fra borgmesteren til sagen generelt.