Bolatta Silis-Høegh: Første gang jeg skammer mig over at være grønlænder

Hvor længe kan vi lukke øjnene for samfundets uhyrligheder? Og hvad sker der, når vi endelig åbner dem?

I en ny soloudstilling i København afsøger kunstneren Bolatta Silis-Høegh sin egen angst for udviklingen i hendes hjemland, Grønland. Og genopdager forfærdende oplevelser, som hun for længst havde fortrængt.

- Aldrig har jeg været så frustreret over en politisk beslutning. Aldrig før har jeg skammet mig over at være fra Grønland. Aldrig har jeg haft så meget lyst til at male!

I oktober 2013 ophævede Inatsisartut nultolerancen over for uranudvinding i Grønland. Det skete med mindste mulige margin og efter en forhastet beslutningsproces. Mange havde håbet på en folkeafstemning, men den kom aldrig, skriver hun i en pressemeddelelse.

I København havde den 33-årige grønlandske kunstner Bolatta Silis-Høegh svært ved at sætte ord på sine følelser efter den historiske afstemning. I stedet begyndte hun at arbejde. Hendes følelser kom ud på lærredet spontant og uden et projekt eller en udstilling for øje. Og efterhånden kom malerierne til at handle om meget mere end uran.

Fortielser fra fortiden sprang frem, hemmeligheder hun havde holdt på og uhyrligheder, som hun havde accepteret. Fordi det var nødvendigt i det lille samfund, hun kommer fra:

- Mange i Grønland var imod ophævelsen af nultolerancen uden at protestere. De lod det bare ske. Måske er det kulturelt betonet: at man for at beskytte sig selv i et lille samfund helst ikke går imod strømmen. At man ikke taler om de forfærdelige ting, der sker - i den gode stemnings tjeneste. Jeg kunne ikke med ord forklare min uranvrede, men den åbnede op for alt det usagte, som jeg har oplevet i min opvækst. Og som pludselig råbte på et lærred, siger Bolatta Silis-Høegh.

Læs: Bolatta Silis-Høegh begræder ophævelsen af nultolerancen

Dekadence i forfald
Værkerne er dystre, aggressionerne og frustrationerne får frit løb i store mørke landskaber, tung himmel og en blødende, nøgen krop. Kunstnerens egen.

Det har været en terapeutisk proces; en befrielse at endevende sig selv, at acceptere de svære følelser uden at vende dem til afvæbnende jokes. Deraf kom valget om at bruge mig selv i mine billeder; det at få sandheden frem - og også dét var befriende. En nøgen kvindekrop. I lyset ligner den alle andres, men i mørket kommer hemmelighederne frem. Volden mod kvinden, som vi nu også vil udøve mod naturen. Lights on og lights off, siger Bolatta Silis-Høegh, hvis udstilling kan ses i perioden den 16.- 24. august på Bryggergården i Kastrup på Amager.

Læs mere om udstillingen på Facebook her