Gå til hovedindhold

Når børns nødråb bliver overhørt

Næsten dagligt henvender børn og voksne sig til børnerettighedsinstitutionen MIO,ofte oplever de afmagt over ikke at kunne få hjælp. For eksempel når kommunens sagsbehandling ikke sker eller er forkert.

Det er til dels meget alvorlige problemer, som børn fortæller om, når de kontakter MIO.

I nogle af de mest alvorlige sager, henvender børn sig fordi de er på kanten til at begå selvmord.

- Det værste er de henvendelser, vi får fra børn og unge, som truer med at tage deres eget liv. De henvender sig til os, fordi de ikke ved hvor de ellers kan få hjælp. De mangler nogen, der lytter til dem. Det er en meget, meget ulykkelig og ensom situation for den selvmordstruede. Vi kan ikke sidde deres desperate råb om hjælp overhørigt, siger børnetalsmand Aviâja Egede Lynge i en pressemeddelelse.

Selmordsforsøg som 10-årig

MIO har netop udgivet rapporten 'Når magtesløsheden taler. Rapport om borgerhenvendelser til MIO', hvor henvendelserne fra de seneste tre år er gennemgået.  Den viser, at omkring 200 gange året henvender børn og voksne sig MIO i sager der vedrører børnenes rettigheder.

Rapporten viser, at det kan være ganske unge børn, der forsøger, at tage deres eget liv. ‘Barn på under 10 år har forsøgt at begå selvmord. Forælder henvender sig, fordi barnet skal vente i mange dage på samtale og forælderen mangler hjælp fra kommunen’, lyder beskrivelsen af en af henvendelserne.

Heldigvis er det kun en mindre del, nemlig omkring ti, der handler om selvmordstruede børn og unge.

Mobning

Men en stribe af de andre henvendelser er ligeledes alvorlige nok. Det drejer sig blandt andet om overgreb på og misbrug af børn og handicappede børn, der ikke får den nødvendige hjælp.

Mobning regner børnetalsmanden også til de meget alvorlige sager, da det ofte ramme børn, der i forvejen er udsatte. En af henvendelserne lyder således: 'To børn fortæller om den mobning de bliver udsat for i skolen samt om mangel på hjælp fra skolens side. den ene bliver udsat for mobning og trusler med bank, hvis denne ikke stjæler for de andre.'

Derudover handler henvendelserne sig om:

Anbringelse af børn, hvor forældre, familie eller plejefamilie føler sig magtesløse

  • Børn, der opholder sig på skole- eller elevhjem væk fra deres oprindelige miljø
  • Børn i utrygge eller udsatte rammer
  • Børn, der bliver bortvist fra skolen på grund af konflikter

Ingen reaktion på henvendelser

Igen og igen tegner henvendelserne et billede af myndigheder, der ikke reagerer: ‘En lærer oplyser at skolen har sendt underretninger vedrørende en elev, men dette er gået ud over eleven, fordi forælderen er blevet gal på eleven. Kommunen har derimod endnu ikke reageret.’

- Den ny rapport viser først og fremmest, at der er et stort behov for en forbedring af myndighedernes arbejde med børn og familier. Dernæst at kommuner og Selvstyret i langt højere grad kommunikerer ud til befolkningen om, hvor og hvordan børn, unge og familier kan få hjælp. Vi har som land forpligtet os til at leve op til artikel FN’s Børnekonvention og sikre alle børn den hjælp og beskyttelse, de har ret til, siger Aviâja Egede Lynge.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER