Gå til hovedindhold

Børnetalsmanden: Helt utilstrækkelig handlingsplan for børn

En nationale handlingsplan for børn skal nå hele vejen rundt, hvis den skal virke, siger Aviâja Egede Lynge. Hun opfordrer til, at man ændrer grundlæggende på planen, sådan som den tegner sig.

Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge er dybt skuffet over arbejdet med en national handlingsplan for børn.

Hun har i tre år arbejdet målrettet for at en sådan plan bliver udarbejdet. På efterårssamlingen vedtog Inatsisartut så en betænkning, som danner grundlag for Naalakkersuisoqs arbejde med planen.

- Den nationale handlingsplan, der nu tegner sig, er helt utilstrækkelig. Inatsisartut bør ændre betænkningen, siger Aviâja Egede Lynge til Sermitsiaq.AG.

Ti-årig plan med konkrete mål

Hun peger på fire punkter, som planen skal leve op til, hvis den for alvor skal gøre en forskel for børnene.

  1. Den skal opstille helte konkrete mål, både på kort sigt og for de kommende ti år
  2. Den skal være en plan for alle børn
  3. Den skal nå hele vejen rundt og ikke blot begrænses til socialområdet
  4. Befolkningen skal inddrages i udarbejdelsen

- Med det nuværende udkast til en national handlingsplan ser vi dels at komplicerede problemstillinger forenkles til at omhandle bestemte aspekter af barnets liv. Der arbejdes ud fra begrænsede ressortområder, uden at tage højde for hele den situation barnet indgår i. Det nuværende forslag til en national handlingsplan omhandler ikke alle børn. Desuden skal befolkningen inddrages og føle ejerskab over den nationale handlingsplan, siger børnetalsmanden.

Således mener hun, at også spørgsmål om uddannelse, fattigdom og boligforhold skal indgå i planen. For selvom et barn ikke er omsorgssvigtet, så kan det godt bære på problemer, der skal løses.

Det viser erfaringen fra de rejser og utallige samtaler med børn, som Aviâja Egede Lynge har haft de seneste tre år.

- Man kan jo godt have problemer i skolen, selvom man ikke er omsorgssvigtet. Og børn lider også, hvis forældrene er mindre bemidlede eller boligen dårlig.

Håbefuld

Og hvis et barn er omsorgsvigtet eller udsat for overgreb, så er der ligeledes vigtigt, at man når hele vejen rundt, mener børnetalsmanden.

Grønland har forpligtet sig til at leve op til FN's børnekonvention. MIO er på sine rejser nået frem til, at Grønland ikke efterlever mindst 19 artikler i konventionen.

Efter mandagens debat i Inatsisartut, hvor hele salen stod sammen om at love en styrket indsats til børnene, er Aviâja Egede Lynge forhåbningsfuld og håber at denne fornyede vilje vil bruges til udarbejdelsen af en tiårig handlingsplan, som inddrager befolkningen og giver den ejerskab over indsatser for at skabe forandring.

- Alle børn skal have det godt. Vi har derfor brug for en national handlingsplan som tænker kort- og langsigtet, som tager højde for de kulturelle og strukturelle forskelle der eksisterer i vort land. En handlingsplan for alle børn, der når ud til befolkningen og ikke alene bliver et arbejdsdokument i departementer og kommune.

MIO vil i juli komme med en rapport, der med udgangspunkt i børnenes perspektiv kommer med forslag til hvad en national handlingsplan bør have fokus på.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER