Gå til hovedindhold

Børnetalsmanden: Ja, der er brug for positive historier

Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge blev kritiseret af Aqqalu Jerimiassen fornyligt, hvor der blev efterlyst flere positive børnehistorier

- Jeg er taknemmelig for at det bliver bragt op, og er jeg meget enig i, at der er brug for de positive historier også.

Det siger børnetalsmand Aviâja Egede Lynge, efter formanden for Atassut Ungdom fornyligt kritiserede hende for, at der bliver lagt for få positive historier om børn.

Børnetalsmandens største ønske er et godt samarbejde om børns vilkår.

- Til dagligt arbejder vi med mange familier som ønsker at forbedre sig så deres børn kan få et bedre liv og vi arbejder med at tale for børn som ikke har en stemme. Og dem er der rigtig mange af. Vores erfaring fra vores rejser i hele landet er, at børn godt ved hvordan deres og andre børns vilkår er, fremhæver hun.

Læs: Jeg savner positive børnehistorier

Dem der har brug for hjælp fylder mest
- For eksempel hjælper de hinanden når de oplever vold eller er sultne. Det er snarere os voksne som ser det som tabu. Forskellen er, at der er børn som skal beskyttes og sikres hjælp. Det kan de ikke selv gøre, og har brug for en stemme, det er derfor de mange børn og familier som har brug for hjælp, som fylder mest, siger børnetalsmanden.

Et af børnetalsmandens vigtigste rolle er at monitorere om lovgivning og praksis er i overensstemmelse med de forpligtelser Grønland har i henhold til FN’s Konvention om Barnets Rettigheder, vurdere om de forhold, børn i Grønland lever under følger konventionen og formidle information om børn, sætte aktuelle spørgsmål til debat og tale børnenes sag i den offentlige debat og påvirke samfundsudviklingen. 

Håb på samarbejde med kommuner
Som en del af MIO’s strategiplan for 2015-2018, har Børnetalsmanden rejst til fire kommuner i landet, for at monitorere børns vilkår.

- Vi monitorerer ved at høre børn og voksne og bringer deres budskaber frem, og de budskaber de kommer med er ofte svære forhold. Jeg vil gerne opfordre kommunerne til at lave strategier for hvordan de vil forbedre børns vilkår og leve op til FN’s Børnekonvention, og samtidigt vil jeg gerne opmuntre kommunerne til netop at arbejde for at bringe deres gode børnehistorier frem i deres kommuner, lyder det fra børnetalsmand Aviâja Egede Lynge.

Her kan du se børnetalsmandens regelsæt

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER