Gå til hovedindhold

Børnetalsmanden: Dobbelt omsorgssvigt

Kommuneqarfik Sermersooq lever ikke op til FNs børnekonvention. Det fastslår børnetalsmand Aviâja Egede Lynge

Det er de mest udsatte børn, der svigtes allermest af de sociale myndigheder i Kommuneqarfik Sermersooq.

Det fastslår en rapport fra tilsynsenheden under socialdepartementet.

- Det er en urovækkende og stærk tilsynsrapport, der er blevet lavet, siger børnetalsmand Aviâja Egede Lynge.

Hun fastslår, at kommunen har pligt til at gribe ind, når forældre ikke lever op til deres forældreansvar.

- Tilsynsrapporten viser os, at de myndigheder, der skal træde til, når forældre og omsorgsgivere ikke er i stand til at tage vare på barnet i katastrofal grad omsorgssvigter de børn, der i forvejen er svigtet, siger Aviâja Egede Lynge.

- Med rapportens egne ord kaldes det 'offentligt omsorgssvigt'.

- Jeg vil kalde det dobbelt omsorgssvigt.

Hun vurderer, at kommunen overtræder en hel stribe paragraffer i FNs børnekonvention. Det gælder blandt andet retten til beskyttelse, retten til særlig beskyttelse for anbragte børn og retten til en tilfredsstillende levestandard.

Hun fastslår, at et barn, som svigtes af forældrene, skal møde myndigheder og fagpersoner, der hjælper komptent og systematisk.

- Kerne i lovgivning og praksis skal være, at barnets tarv kommer i første række, siger børnetalsmanden.

Hun opfordrer Kommuneqarfik Sermersooq til at sørge for en langsigtet, konkret og helhedsorienteret indsats.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER