Børn og unge
Børnetalsmand: Støt børnene i svære tider
Når børn rammes af kriser, er det vigtigt vi taler med dem om hvad der er sket, siger børnetalsmand Aviâja Egede Lynge
Kommuneqarfik Sermersooq har været ramt af voldsomme hændelser i den seneste tid.
Det er en svær tid for mange, og flere mennesker, både direkte involverede, bekendte og andre borgere, berøres når kriser opstår. Derfor opfordrer børnetalsmand Aviâja Egede Lynge, at det vigtigt forældrerne støtter børnene i de svære tider.
Tal om hvad der er sket
- Når børn rammes af kriser, er det vigtigt vi taler med dem om hvad der er sket. Børn har som andre også brug for, at vide hvad der foregår. Børn behøver dog ikke at vide alt i detaljer og vi skal huske at tilpasse vores sprog til barnets alder og modenhed, siger hun i en pressemeddelelse.
Hun fremhæver, at børn reagerer forskelligt på krisesituationer.
- Nogle bliver meget påvirkede, hvor andre børn virker til, at komme hurtigt over hændelserne. Det er helt naturligt, at børn spørger ind til en hændelse flere gange og kun ønsker lidt information ad gangen. Du svarer så godt du kan, og hvis du ikke har et svar, er det det du fortæller barnet.
Forbered barnet
- Hvis børnene skal deltage i for eksempel begravelser, optog eller lignende, er det en god ide at forberede barnet på hvad der skal ske og fortælle barnet, hvordan nogle mennesker måske bliver kede af det. Børn kan opfordres til at deltage, men bør kun deltage hvis de selv ønsker det, lyder det fra børnetalsmanden.
Hvis voksne er i tvivl om hvordan de skal forholde sig, eller hvis børnene reagerer meget voldsomt og længe på hændelserne, opfordrer Aviâja Egede Lynge til, at man tager kontakt til for eksempel rådgivningscentret om børn og unge Misi eller til Familiecentrenes rådgivning og taler med dem om hvad man kan gøre.