Børnesager halter fortsat i Sermersooq

Hovedstadskommunen kan fortsat ikke leve op til en lang række anbefalinger, som en tilsynsenhed fra Departementet for Sociale Anliggende for flere måneder siden har udstukket på det sociale område.

Martha Lund Olen har orienteret sit politiske udvalg om, hvordan det går med at leve op til de anbefalinger som en tilsynsenhed kom med for halvandet år siden. Arbejdet er endnu ikke tilendebragt, viser det sig.

Det afslører direktør Martha Lund Olsen fra forvaltning for Børn og Familie i en orientering til det politiske udvalg, som holder møde på torsdag.

Selv om der er gået halvandet år siden anbefalingerne blev udstukket fra departementet, har forvaltningsdirektøren måttet konstatere, at man langt fra er i mål endnu.

Det hele går flere år tilbage, da tilsynsenheden over tre perioder i 2016 og 2017 gennemførte et tilsyn af Forvaltningen for Børn og Familier i hovedstadskommunen.

Børnesager

Dengang fandt man ud af, at der var flere problemer med børnesager fra Ittoqqoormiit, Paamiut og Nuuk.

Tilsynsenheden lavede en opfølgning fra november 2017 til januar 2018 for at finde ud af, om kommunen nu også har fået løst problemerne.

- Forvaltningen anerkender de problemstillinger, der belyses i tilsynsrapporten. Via ekstern konsulentbistand fra Deloitte, konkluderer man, at der ud af 1200 aktive børne- og ungesager i Sermersooq Kommune, er fejl og mangler i cirka 75 procent af disse sager, står der i sagsfremstillingen.

- Baseret på anbefalingerne i den første rapport fra 2. juni 2017, konkluderes der i den nuværende opfølgningsrapport følgende:

  • Der ligger endnu ikke en klar aftale mellem forvaltningen og politiet vedr. fordeling af opgaver og bistand hvor begge parter involveres.
  • Anbringelses- og plejefamiliesagerne er blevet gennemgået, og plejefamilietilladelser bragt i orden.
  • Sager oprettes og udarbejdes i IT-systemet, SBsys. En væsentlig del af gamle sager er overført til det nye system.
  • Der er ikke blevet rettet op på fejl og mangler i eksisterende sager. Kommunen har i den forbindelse oprettet et nyt oprydningsteam. Arbejdet gennemføres over en årrække.
  • Proceduren omkring indhentning af børneattest er blevet bragt i orden.
  • Børne/ungeområdet har fået tilført ekstra midler til, via konsulentbistand, at udvikle og implementere et nyt forvaltningsgrundlag. Hvis ændringer gennemføres, kan børne- og ungeområdet bringes op på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med lovgivningen. Den nye organisering vil stille betydelige krav til forvaltningen og den enkelte sagsbehandler.
  • Det generelle billede af børne- og ungeområdet i Grønland er til tider præget af uklar ledelse og manglende identifikation med arbejdet blandt medarbejderne.
  • Rekrutteringsproblemer står fortsat i vejen for et kvalitetsløft på området.

Forvaltningsdirektøren fremlægger følgende løsningsforslag, der skal komme de resterende problemer til livs:

  • Indgåelse af aftale om samarbejde med politiet hvor der foreligger en klar opgavedeling.
  • Udarbejdelse af procedurer for indhentning af Børneattester
  • Udarbejdelse af oversigtsbeskrivelse som omhandler kompetencefordelingen mellem kommunens centrale og decentrale forvaltninger, især af hensyn til rejseholdets arbejde.
  • Udarbejdelse af procedurer for bedre kommunikationskanaler mellem centrale og decentrale forvaltninger.
  • Opstramning af journaliseringsprocedurer i alle sagstyper.
  • For at bevare en faglig tilgang til sagsbehandler-arbejdet, er det vigtigt at huske på, at ens forpligtigelse er at forvalte de lovmæssige rammer på området, og ikke en universel forpligtigelse, såsom: ”Alle har ret til et godt liv”.
Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS