Børnenes dag

Børnenes dag markeret i Narsaq

Musik, mad og kager. Narsaq fejrede Børnenes Dag med maner

Selv om vejrudsigten lød på regn og blæst over Narsaq lørdag, blev det faktisk et dejligt vejr med et par enkelte solstrejf.

Der blev gået samlet fra Pilersuisoq-butikspladsen til ungdomsklubben, hvor dagens arrangement blev afholdt.

Betuttede børn fra børnehaven Narsarmiutaq sang sange, der var kapløb, sjippetov, cykel konkurrence, volleyball og hoppeborg og andet.

Der blev uddelt sandwich og muffetkager sponsoreret af levnedsmiddelskolen Inuili, mens de voksne måtte til pengepungen for at få lidt kaffe og kage.

Desuden musik af gruppen Uranium. Og klovnen Kaalaaraq Abelsen og co uddelte balloner. Om aftenen var der diskotek i ungdomsklubben.

Det hele var arrangeret af ungdomsklubben samt forældrerepræsentanterne, fruerne, Susanne Godtfredsen og A. Jørgensen. Og sponsoreret af Kommune Kujalleqs kultur og fritidsforvaltning, Pilersuisoq samt Inuili.

Powered by Labrador CMS