Børnekonvention fejres med balloner

FN’s konvention om barnets rettigheder fylder 20 år.

Børn med balloner markerer FN's 20-års dag for Børns Rettigheder. Foto: Tusagassiivik

Den 20. november 2009 er det 20 år siden, De Forenede Nationers Generalforsamling vedtog FN’s konvention om barnets rettigheder. Den 26. marts 1992 vedtog Grønlands Landsting at tiltræde konventionen.

Naalakkersuisut vil gerne medvirke til at markere dagen, 'da Børnekonventionen er et vigtigt redskab i indsatsen for børns rettigheder og velfærd både i Grønland og internationalt'.

På dagen vil der blive uddelt balloner til børn i skoler og på daginstitutioner samt en pjece med titlen 'Børns Rettigheder i Grønland', skriver informationskontoret Tusagassiivik.

Powered by Labrador CMS