Børn og unge med opråb: Lad os passe bedre på klimaet

Klimaet forandrer sig, og det bekymrer i den grad børn og unge, fortalte børnerådsmedlemmer fra Nakuusa til politikere i denne uge.

Børnerådsmedlemmer gav deres budskaber til blandt andre naalakkersuisoq Peter P. Olsen i denne uge.
Børnerådsmedlemmer gav deres budskaber til blandt andre naalakkersuisoq Peter P. Olsen i denne uge.
Børnerådsmedlemmer gav deres budskaber til blandt andre naalakkersuisoq Peter P. Olsen i denne uge.
Børnerådsmedlemmer gav deres budskaber til blandt andre naalakkersuisoq Peter P. Olsen i denne uge.
Offentliggjort

Børn fra Nakuusas børneråd har i denne uge leveret budskaber fra deres topmøde i efteråret til en række politikere - herunder naalakkersuisoq Peter P. Olsen (IA).

I en tale deler børnene deres bekymringer for klimaforandringerne, og de unge klimaaktivister giver også gode forslag til, hvad vi alle kan gøre i vores hverdag for at være med til at løse problemerne, fortæller Unicef, der står bag Nakuusa i samarbejde med Naalakkersuisut.

- Tag jer et øjeblik, og hør hvad vi har at sige. NAKUUSA har samlet 43 børn fra hele landets Meeqqat Isummersorfii til ét stort Børnetopmøde i 2022. Her har vi, landets fremtid, talt om lokale klimaforandringer i Grønland.

- Det er alles ansvar at ændre adfærd og sørge for, at der er en verden til os og til vores børn, lød det blandt andet fra børnene til politikerne.

- Det gør os bange

Børnene leverede også budskabet til kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq og Nuuk Lokaludvalg.

- Sneen kommer senere og senere, indlandsisen smelter, vi får voldsommere piteraq i Østgrønland og det har store konsekvenser for bl.a. fødekæderne, dyrelivet og vores smukke natur… Det gør os bange og bekymrede, at vejret allerede har ændret sig så meget, lyder det i talen.

Borgmester Avaaraq Olsen (IA) var imponeret:

- Sikke en præstation, at stille sig op foran os beslutningstagere, og fortælle os hvad vi kan gøre bedre. Der var rigtig mange gode forslag, og mange gode pointer, udtaler borgmesteren.

I denne video kan du høre børnenes budskaber:

Powered by Labrador CMS