Gå til hovedindhold

Blomsterdalen bliver oversat til samisk

Det samiske forlag, Davvi Girji har besluttet at oversætte Niviaq Korneliussens bog Naasuliardarpi til samisk. Samisk forfatterforening lykønsker forfatteren med tildelingen f Nordisk Råds Litteraturpris for bogen.

Niviaq Korneliussens bog Naasuliardarpi (Blomsterdalen) fra 2020 skal oversættes til samisk. Det samiske forlag, Davvu Girji skal stå for oversættelsen.

Det skriver Samisk Forfatterforening, SGS, i en pressemeddelelse.

Samtidig lykønsker Samisk Forfatterforening Niviaq Korneliussen for at have modtaget Nordisk Råds Litteraturpris som den første grønlandske forfatter.

- Grønland vandt denne pris for første gang. Det er en stor ære for Kalaallit Atuakkiortut, forfatterforeningen i Grønland, og også en stor ære for Grønlands og verdens oprindelige folks forfattere, skriver den samiske forening.

Samisk Forfatterforeningen kalder bogen, som handler som det svære i livet og om et menneskes udvikling i livet, som vigtig litteratur.

Stolte over Niviaq

- Bogen viser, at Grønland, som andre oprindelige folks områder, har forfattere med et højt kunstnerisk niveau. Den 32-årige forfatter, Niviaq Korneliussen, har skrevet en vigtig bog om de oprindelige folks ungdom, der leder efter deres egen identitet. Bogen handler om årsager til problemer i deres samfund, og i mange andre oprindelige folks samfund, som alkoholmisbrug og selvmord.

I 2021 var det 30 år siden, at den samiske forfatter Nils Aslak Valkeapää vandt Nordisk Råds Litteraturpris for bogen Beaivi, Áhčážan (Solen, min far).

- På vegne af samefolket vil SGS udtrykke glæde sammen med Kalaallit Nunaats forfattere: Vi er meget stolte over, at Niviaq Korneliussen modtog prisen, skriver SGS.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER