Blok 5 overlevende: Mindestenen er en smuk slutning

14. marts 1970 lå Eli Damberg ubevægelig under murbrokkerne i ti timer, før han blev hevet op af redningsfolkene. Nu rejses mindestenen foran blok 5, for at mindes og ære de omkomne.

50-års dagen på gaseksplosionen blev markeret ved at afsløre mindestenen på de omkomne. - Leiff Josefsen
50-års dagen på gaseksplosionen blev markeret ved at afsløre mindestenen på de omkomne. - Leiff Josefsen
50-års dagen på gaseksplosionen blev markeret ved at afsløre mindestenen på de omkomne. - Leiff Josefsen
50-års dagen på gaseksplosionen blev markeret ved at afsløre mindestenen på de omkomne. - Leiff Josefsen

En mindesten for de omkomne, der blev dræbt under gaseksplosionen i Blok 5 den 14. marts 1970, rejses i dag. I alt ni mennesker mistede livet, og to døde senere af deres kvæstelser. Den dengang 22-årige Eli Damberg endte under murbrokkerne og kunne ikke bevæge sig.

- Jeg kunne kun lige bevæge min venstre hånd og mine fingre. Mere kunne jeg ikke. Jeg var helt klemt, og kunne knap trække vejret, fortæller Eli Damberg om oplevelsen for 50 år siden.

Mindestenen for gaseksplosionen i blok 5 bliver i dag afsløret ved stedet. Den eneste overlevende, Eli Damberg, har sammen med sin kone Frederikke besluttet ikke at rejse til Nuuk for at overvære afsløringen, på grund af helbredsmæssige årsager.

- Det ærgrer mig inderligt meget, men det er en nødvendig beslutning, forklarer Eli Damberg.

- Men jeg synes, at det er en meget flot gestus for de pårørende, der mistede deres kære under ulykken. For mig er det også en slags punktum for oplevelsen, at der nu er en mindesten ved blok 5, siger han.

Ti timer under ruinerne

Tilbage til den 14. marts 1970. Den morgen havde håndværkerne kunnet lugte gas, da de kom på arbejde. Klokken 12.02 skete eksplosionen, der sendte Eli Damberg og hans kolleger under ruinerne. Hvad Eli Damberg på det tidspunkt ikke vidste var, at han skulle være fanget under blok 5’s ruiner de næste ti timer.

- Jeg tænkte selvfølgelig på mine kære i Danmark. Det var frygteligt. Men jeg vidste hele tiden, at det her, det var ikke mit endeligt. Jeg vidste, at det ikke var slut for mig, fortæller han.

Der gik fem timer, før en af redderne fandt ham under murbrokkerne. Yderligere fem timer gik, før han blev hevet op.

- Det har rystet mig at se de billeder af blokkens ruiner. Imellem alle de murbrokker og ødelagte materialer stod trappetårnet, der hvor trappeopgangen er nu, og stod oprejst. Som om, trapperne, det siger ”Mig skal I ikke have bugt med”, det er sådan jeg følte mig dengang, siger han, og tilføjer at han sad fastklemt lige ved siden af de trapper.

Den nu 72-årige Eli Damberg bor sammen med sin kone i Borup i Køge Kommune. Han har dog været i Grønland op til flere gange siden ulykken. Både i forbindelse med arbejdet men også for at besøge familie.

- Min kone kommer fra Nuuk, så vi har familie der. Og selvom vi ikke kan være med til mindehøjtideligheden i dag, så regner vi med at se mindestenen en anden god gang, fortæller han.

Du kan se billeder af afsløringen af mindestenen ved blok 5 ovenpå artiklen.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS