Hvor ligger vores tanker om arvesynden her i dagens Grønland? Skal det være sådan, at når en ung mand begår drab og efter har været buret inde i anstalten og får børn, at hans børn arver hans synd? Sådanne tanker kom til mig, da jeg læste balladen med AG i uge 19 på avisens forside, hvor AG fejlagtigt havde sat et forkert personbillede på forsiden. Skal vi i Grønland acceptere, at vi vil have medier på denne måde?

De seneste regeringer har begge opnået bemærkelsesværdige valgsejre mestendels på baggrund af de forrige siddende regeringers miserable og/eller skandaløse regeringsførelser. En sådan baggrund er naturligvis en taknemmelig basis for en erobring af magten og vælgerne har meget forståeligt en udstrakt tillid til politikernes forsikringer om en fremtidig ganske anderledes regeringsførelse. Hvad i alverden skulle de ellers fæste deres lid til hvis ikke politikernes udmeldinger kunne man spørge?

Da jeg fik at vide, at jeg har fået fornøjelsen af at blive blogger her på Sermitsiaq.AG, begyndte jeg straks at tænke på, hvad mit første af forhåbentligt mange indlæg skulle handle om. Jeg har beskæftiget mig med arktiske miljøspørgsmål – og i særlig grad grønlandske – siden 2010, og når jeg møder nye mennesker i Grønland, så er reaktionen næsten altid den samme.