Hvis nogen spurgte mig hvornår vort skal blive selvstændig, vil jeg svare, at det vil vi blive, når de fleste mennesker, der bor her føler, at vi er klar. Så vigtigt et spørgsmål må ikke hastes igennem. Spørgsmålet er om vi ikke kan opstille fællesmål, som vi alle kan arbejde sammen om? Selvstændig Grønland er der ingen partier, som har patent på. Selvstændighed Grønland skal vi være fælles om. Vi er så få individer som et folk, at uendelig ævl, kævl og uenighed kun vil gøre os svage  og splitter os i længden.

Aperineqaraluaruma nunarput qaqugu namminersulivissanersoq akissangaluarpunga inuiaqatigiit amerlanersaat piareersimasutut misigisimalerpata namminiilivissaagut. Apeqqut taama pingaaruteqartigisoq nukigiuttariaqanngilaq. Apeqqutaaginnarpoq ataatsimoorussiffigisassatsinnik siunniussaqarsinnaannginnersugut, tamatta suleqatigiissutigisinnaasatsinnik. Nunarput namminersortoq partiit arlaannaataluunniit kisimiilluni piginnittuuffigisinnaanngilaa. Nunarput namminersortoq ataatsimoorullugu tamatta pigissavarput.

Siumut har for nylig afholdt kongres i Maniitsoq, hvor kursen for Grønlands fremtid blev debatteret. Umiddelbart lyder det som en selvfølge og sympatisk, at Grønland skal være en selvstændig stat. Men læser man kongressens udmeldinger i Sermitsiaq nr. 24, må konklusionen være, at Siumuts drøm om et selvstændigt Grønland ikke er finansieret og har stærke nationalistiske undertoner. Sådanne udmeldinger fra et regeringsbærende parti opfattes som politiske ustabilitet i udlandet og holder udenlandske investorer væk fra Grønland.

Siumut Maniitsumi ataatsimeersuaqqammerpoq, nunattalu siunissaa naleqqersorneqarsimalluni. Nunatta nammineq naalagaaffiulernissaanik isuma tusaannarlugu pissusissamisoorpoq isumaqatiginarlunilu. Ataatsimeersuarnermilli tusarliunneqartut Sermitsiaq nr. 24-mi atuaraanni inerniliussassaq tassaasorinarpoq nunatsinnik namminersortumik Siumup takorluugai aningaasartalersorneqanngitsuusut aamma ingasattajaartumik kinaassutsimik pingaartitsinertaqarsorinartut.

Replik til disput med IA´s kommunalbestyrelsesmedlem Allan Pertii Frandsen om partiets topledelses nyudmeldte mål.

Der er store problemer med at finde arbejde i Grønland, og der er mange, der beklager sig over, at der intet arbejde er. Men er det nu også tilfældet? Eller handler det i bund og grund om små ændringer i livet? Noget skal ændres i den grønlandske befolkning: Det handler om disciplin, viljen til at arbejde og dét at indse fornuften i at tage vare på sig selv.

Kalaallit Nunatsinni suliffissanik pissarsinissaq ajornakusooqaaq – amerlasuut naammagittaalliorput suliffissaqannginnerarlugu. Taamaattoqarnera ilumoornerluni? Immaqaluunniit inuunermi allannguilaarneq pisariaqarnerpa? Inuiaat akornanni allannguisariaqarpugut – pissusissamik eqquineq, sulinissamut piumassuseqarnissaq, kiisalu imminut akisussaaffiginissap siunertaa. 

Siden IA tabte magten med et brag i 2013 har partiet haft svære overvejelser over hvordan de skulle komme tilbage i sporet. Partiet og dets støtter har med god grund bekymret sig over landets udvikling under den nuværende ultra-populistiske Siumut-koalition – igen, igen - og IA´s officielle talspersoner har på forskellig vis tilkendegivet at partiets vigtigste mål er at komme i position til igen at lede landet mod en anderledes forsvarlig fremtid. Med en nøgternt ansvarlig og partipolitisk uafhængig tilgang kan man positivt set kun bifalde betragtningen.

 Er Aleqa Hammond begyndt at trække i land om sin drøm om "(selvstændig) stat i min levetid"? Mærkeligt er det også, at svaret på, hvornår Grønland bliver selvstændig, skal findes i folks hjerter og ikke i de økonomiske realiteter.

- Hvad er forskellen på en stat og "selvstændighed"? Det er nok det store definitionsspørgsmål, analytikere vil diskutere fremover, efter formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond på Inatsisartuts talerstol for nylig påstod, at hun aldrig har brugt ordet "selvstændighed" om Grønland, men i stedet kun har brugt ordet "stat".

- Suli inuulluni nunatta (namminiilivilluni) naalagaaffiulernissaanik takorluukkaminit Aleqa Hammond tunuartilernerluni? Aamma eqqumiiginarpoq qaqugu Nunatta namminiilernissaanut akissutissaq uummatitsinni ujarneqassasoq oqaatigineqarmat aningaasarsiornikkut periarfissanijunngitsoq.