Gå til hovedindhold

Endnu engang gik jeg forbi delikatessen i Brugsen, som jeg så ofte gør og fik øje på spændende nye grønlandske produkter.  Jeg har altid kunne lide at gå omkring Brugsens diske. Allerede i 1970-erne da jeg opdagede Brugsen solgte frostsne vågehvals mattak (hud) og kød i flotte indpakninger, har jeg været glad for Brugsen.

Det var dengang vågehvalen måtte fanges uden begrænsninger. Vågehvals mattak, kød og ’det riflede bug stykke’, med den særlig velsmagende spæk og kød i strimler – ’harmonikastykket’ - har altid været noget af det bedste jeg ved. Skulle jeg sende det bedste kød fra Grønland til nære venner i Danmark, så skulle det netop være kød af vågehval, havde jeg ofte tænkt. Vågehvalen er forholdsvis lille hval med sine 10 tons og 10 meters længde. Det er derfor den smager så godt.

Men ak, det var mange år siden. Nu om dage skal man lede længe efter vågehvals kød i fiske- og kødtorvet. Andre store hval arter er blevet mere synlige i salgsstederne, såsom finhvalen, der kan blive 22 meter i længden og 100 tons i vægt, og pukkelhvalen, der kan blive 18 meter lang, 30 tons i vægt. Grønlandshvalen, 90 tons og 20 meter, har fået ’come back’ som fangstdyr i Nordgrønland. Men hvor populær den er som spise tør jeg ikke gætte på. Mange års fredning af den hval, har fået os til at glemme opskrifterne på, hvordan den skal konserveres, tilberedes og spises.

Røget pukkelhval mattak
Men det var om Brugsens delikatesse afdeling. På den næst øverste hylde jeg fik øje på nye produkter: røget hvalspæk, røget hval mattak og røget hval kød – alle af en pukkelhval. De så meget interessante ud. Straks købte jeg smags prøver. Røget kød kender de fleste, om det er rensdyr, lam, sæl, eller hval.

Røget kød smager jo endnu engang som røget kød nu engang gør, bare i forskellige variationer afhængig af hvilke slags kød det er. Men røget pukkelhval mattak og spæk – det var nyt. Det var den røgede mattak, jeg valgte at smage først. Det smagte af ’røget’ og saltet og virkede gumme artig at tykke på.

Jeg kan godt lide røgede ting, kammuslinger, hellefisk m.fl. Men røget pukkelhval mattak var anderledes, det var nyt, lidt underligt og tør i smagen og gummiagtig. Jeg savnede smagen af den ’olie’, som giver en fantastisk oplevelse i ganen, når man tygger spæk og mattak sammen. Så bør man nok spise den røgede mattak uden at blande det med tørret kød eller fisk, men med stykke rugbrød uden smør. Smag og behag er jo meget individuelt.

En succes
Tilbage i Brugsen talte jeg med delikatessemanden, som stolt fortalte mig, at delikatesser af en hel pukkelhval stykker kan han sælge indenfor 3 måneders tid, og han godt kan bruge 3-4 pukkelhvaler om året. Røget pukkelhval kød koster 169,- kr. pr. kilo. Selvom man fjerner indvolde og ben af en 30 tons hval, bliver der jo meget råvare tilbage til Brugsens delikatesse mand. Set i den vinkel giver det mening at fange pukkelhvaler. De giver indtjening og omsætning for hvalfangere og Brugsen.

En anden butikskæde Pisiffik laver også glimrende lidt saltet og krydret tørrede pukkel hvalkød, som jeg tror sælger som ’varm brød’. Set fra den vinkel er erhvervsfangst af pukkelhval forretningsmæssig fornuftigt og måske ligefrem en succes. Mange er glade undtagen dyreværnsfolk og turisme erhvervet.  

Savner mine pukkelhvaler – levende i fjorden
Om det skyldes det mærkelige forår og sommer vi har haft i Grønland i år ved jeg ikke, men de pukkelhvaler, som hvert år ’plejer svømme rund’ i deres spise kamre nær ved Nuuks fjordsystem har jeg ikke set et eneste af i denne sommer. Om de er blevet fanget og solgt til butikskæderne og blevet spist op af bl.a. mig, eller om de er flygtigt til andre steder, hvor de ikke bliver jagtet, skal jeg ikke kunne sige. Men jeg må indrømme, at jeg savner ’mine’ pukkelhvaler derude.

Derfor kan jeg godt følge med i turismebranchens opråb om ikke fange de stationære hvaler, som hvert år kommer tilbage til samme steder, men skyde andre hvaler, som ikke er så stationære. Mon ikke diskussionen vil fortsætte, om hvaler skal skydes med kanon eller med kamera, og om den skal spises eller opleves levende. Døde pukkelhvaler er godt for ganen og pengepungen, mens levende hvaler i nærområdet er tegn på første klasses naturforvaltning og bæredygtigt fangst og giver også penge i kassen, så jeg håber, at der indgås en kompromis alle kan leve med.

PS: Men ærgerlig er, at der ikke bliver lavet økologiske foder til hund og kat af restprodukterne af hvalfangsten.      

Dansk