Gå til hovedindhold

Når man har vundet et valg, og man får flertal i Inatsisartut, kan man jo altid henvise til valgets resultat og påstå, at nu har vælgerne talt, og det er det, Naalakkersuisut skal rette sig efter. Så må landets lovgivende forsamling rette sig efter, hvad regeringen beslutter. Denne måde at føre politik på er både farlig for demokratiet og omvendt rækkefølge i det parlamentariske og lovgivende arbejde.

Ikke desto mindre er den fremgangsmåde, råstofminister Jens Erik Kirkegaard, Siumut, ønsker for at ophæve nultolerancen over for uran udvinding. Han vil gerne have, at Inatsisartut ophæver nultolerancen, fordi det ønsker Naalakkersuisut. Herefter vil han informere og inddrage borgerne i en beslutning, han allerede har truffet. Han tror, at det er det, vælgerne ønsker. Hvad med den store gruppe vælgere som er skeptiske og ligefrem modstandere af uranudvinding? Derfor er hans argumentations form noget vås.

I min optik vil række følgen være, at Naalakkersuisut starter informationskampagne blandt borgerne ud fra oplyst grundlag og med basis i den hvidbog, som Inatsisartut har bestilt. informationskampagne kan føres af borgerne selv, tilhængere og modstandere foreninger – uafhængig af Naalakkersuisut, men som stiller midler til rådighed for at føre kampagnerne. Både tilhængere og modstandere kan tilkalde eksperter udefra til at belyse forskellige problemstillinger. Kampagnen kan køre over en fastlagt periode, som munder ud i en vejledende folkeafstemning. Det vil være reelt borgerinddragelse i beslutningsprocessen. Herefter kan den lovgivende forsamling tage emnet op til debat og lave den nødvendige lovgivning.

Spørgsmålet om ophævelse af nultolerance-politikken overfor radioaktive stoffer er kontroversiel og principielt og skal betragtes særskilt fra anden råstofudvinding og politik. Uranspørgsmålet er ikke kun spørgsmål om arbejdspladser og hurtige penge til landskassen. Uranspørgsmålet berører ej heller kun lokalt og regionalt område. Det berører hele Grønland, hvad angår sundhed og miljø, fødevareforsyning, infrastruktur og erhvervsudvikling, udenrigs- og sikkerhedspolitik. Dermed berører den også rigsfællesskabet og internationalpolitik. 

Derfor er det at udvise arrogance og magtfuldkommenhed blot sige, at nu må Inatsisartut ophæve nultolerancen, fordi man har vundet valget. Målrettet informationsarbejde med tilhængere og modstandere op til en folkeafstemning vil være den rette måde og reel borgerinddragelse, før Inatsisartut træffer den endelige beslutning herom.

Dansk