Ingen hits eller ørehængere – ny skabere efterløses
Sommerens triste musiknyhed var, at Atlantic Music har lukket sit studio i København. Det eneste professionelle musik studio med tilknytning til Grønlandsk musik. Salg af grønlandsk musik har bare gået ned og ned, at det ikke længere kan betale sig at beholde stedet. Dog har musikudgivelserne i Grønland fortsat ufortrødent. Nogle med store summer subsidier og andre mere eller mindre kommerciel. Resultatet er også derefter. 

Fortidsminder populære
Den fordoms store pladeselskab Ulo har udgivet den 5. cd af rækken ”Traditionel Greenlandic Music” med musik indspillet af etnografer og andre i begyndelsen af den 20. århundrede. Således har produceren Karsten Sommer fuldført sin vision om at udgive traditionel grønlandsk musik fra 1906 til 1989. Sommer har fortalt, at præsident Obama har haft indflydelse af udgivelserne af cd-erne. Til at starte med havde Sommer ønsket at udgive cd-erne 1-5 samlet, hvilket han selvfølge ikke kunne få støtte til. Da han var ved at opgive, havde han drømt, at Obama kom til ham og sagde: ”du kan udgive dem én ad gangen”. Og så’n blev det. Med Obamas råd i Sommers drøm og god portion økonomisk støtte fra Selvstyret, NAPA, Dansk-Grønlandsk kulturfond, Dansk folkemindesamling, KNR og Kommuneqarfik Sermersooq. Udgivelsernes betydning for moderne grønlandsk musik er sværd at vurdere, og om det overhoved har betydning for den moderne musikskaber. Mon ikke T.G. M. inspirerer, ligesom ny udgivelse af fotografen Jette Bangs billeder og Nuka Godtfredsens tegneserier ”De første skridt” m.fl., også har inspireret yngre kunstnere og musikere.

Men ligeså prisværdige og smukke disse udgivelser er, ligeså meget er de med til at fastholde den konservative idylliserende dyrkelse af fortiden, hvor man binder rigtigt mange offentlige penge i den slags projekter. Man må derfor spørge, hvor strategien for nyskabende musik, kunst- og kultur er blevet af hos kulturministeren og hos de private aktører, for at imødegå den dalende salg af cd-er, bøger og andet nyskabende.  

Manglende strategi for fornyelse
Den manglende strategi for udgivelser og nyskabelse, er med til at sænke kvaliteten af samtidsmusikken. De private, musikere og kunstnere skal sikre kvalitet, indholdsmæssigt såvel som teknisk. De politiske skal skabe bedst mulige rammer. Talentmassen er der, både hos nye og ældre sangskrivere og musikere. Sommerens eksempler er cd-erne Maritha ”inequnaramimi”, Sussat ”pinniissalikaartunnguugaluartutit”, Asuki ”tikitat”, samt Abel & Najaaraq med Kai Olsen ”naasorissup kuup sinaani”. Udgivelserne er som sån’ okey og er for enhver smag. Kvaliteten er meget svingende, virker samlet set som en grødret masse blandede bolscher. Ingen af dem slår rigtig igennem med hits og ørehængere.

Public Service stationen, KNR’s eklatante fravær for præsentere og vurdere ny grønlandsk musik og ren dyrkelse af fortidens musik, spiller vist også en del rolle. Måden at udgive cd på i dag er som regel, at det er sangskriveren, der både er teknikker, musiker, producer og udgiver af musikken. En god producer med visioner for musikken vil helt sikker give løft på tidens musik. Musikerforbund og kulturens paraply EPI, har ej heller vist sig at være fornyende eller nyskabende. Derfor går det måske som det går, med dalende salg af cd-er og lukning af studier. De revolutionære talentmasser, som kan skabe fornyelsen, efterlyses.