Den netop indgåede uranaftale mellem Grønland og Danmark er efter undertegnedes opfattelse et meget sobert og realistisk resultat af faktiske omstændigheder. Men i grønlandsk politisk kontekst er det i det mindste noget af et antiklimaks som især forcerede selvstændighedsfantaster må ærgre sig ind i helvede over – så at sige.Ifølge Selvstyreloven – og efterfølgende hjemtagelse – har Grønland ejendomsretten til undergrundens resurser og deraf følgende administration af samme mens den danske stat har den politiske overhøjhed over blandt andet sikkerhedspolitikken. Denne delte ansvarsfordeling her netop været et voldsomt stridspunkt i forbindelse med mineprojektet i Kvanefjeldet ved Narsaq.
Magtfulde interesser
Sagen er at politisk magtfulde interesser ser store muligheder i dette projekt for udvinding af sjældne jordarter REE's der er geologisk bundet til det stærkt udskældte radioaktive uran. Hvilket indebærer at REE´s ikke i praksis kan udvindes uden uran ”på skovlen”. Flere højtstående grønlandske politikere – herunder den forrige konfrontative regeringsleder Aleqa Hammond - har harceleret mod Statens indflydelse på netop dette projekt grundet uraniummets stærkt kontroversielle egenskaber.
Begrænsninger
Uran er af gode grunde underlagt indtil flere internationale begrænsninger herunder konventioner mod ukontrolleret spredning, for sikker opbevaring og for sikker behandling i henhold til arbejdsmæssig håndtering mv. En lang række administrative regler og kontroller der både kræver et anseligt personale og godkendte administrationssystemer under konstitutionel anerkendelse. Uraniummets anvendelsesmuligheder er ikke kun diskutabelt positive i form af atomkraft og som medicinsk hjælpemiddel, men også militært i form af atombomber og terroristisk afpresning – herunder i hænderne på illegitime stater!
Promoveren
Under Grønlands politiske elites promoveren af landets snarlige selvstændiggørelse efter devisen ”jo før jo bedre!” har omtalte detroniserede regeringsleder - højlydt sekunderet af partitoppen såvel som partiets ”grå eminencer” – bakket op bag konfrontationen. Dette ud fra devisen at ”kolonimagten” bare skal holde fingrene fra Grønlands trang til egenhændig ageren i alle forhold hvor det passer de labile grønlandske politikere uanset omkostningerne kunne man for egen regning tilføje.
Populistisk
Ikke kun den politisk populistiske og konfrontatoriske ex-regeringsleder nu folketingspolitiker, men også et sammenrend af det politiske aspekt på udkig efter et eftertragtet virkefuldt populistisk standpunkt af metafysisk kaliber har forfulgt tanke om at Grønland da selv skulle bestemme over undergrunden. Selvstyreaftalen in mente, you now! Nu har alle partier - mere eller mindre højlydt - erkendt at den foreliggende aftale stadfæster ansvarsfordelingen mellem Rigsfællesskabets aktører i striden. Og man må antage udeblivelsen af højlydt kritik af aftalen indebærer en bifaldelse uden forbehold.
Undergrunden
Aftalen stadfæster at Grønland har retten til undergrunden – hvilket allerede fremgår klokkeklart af Selvstyreloven – samt at Danmark skal godkende eksport at det problematiske uran. Med tanke på at emnet er højpolitisk indebærer aftalen også at Danmark kan nægte at godkende konkrete eksportmuligheder enten i form af tekniske problematiseringer eller rent politiske indsigelser. Under alle omstændigheder har DK snor i udviklingen angående det aktuelle stridspunkt – og det kan man jo i relation til den tidligere markante/ophidsede disput undre sig over er accepteret fra grønlandsk side.
På maven
Man kan nok antage at de grønlandske forhandlere har fået læst og påskrevet – og derfor lagt sig fladt på maven – om Statens overhøjhed over Rigsfællesskabets forskellige regioner. Men med den siddende danske regerings forståelse af professionel politisk kommunikation til offentligheden – læs: manipulativ og fordrejende gerne med falske ”fakta” - så udlægges teksten som en solid politisk aftale i gensidig forståelse. Dette på trods af at aftalen hverken er solid i politisk forstand – endsige solid i juridisk forstand hvor den tydeligvis er håbløs – men alene må betragtes som en hensigtserklæring afhængig af de politiske vinde i henholdsvis Grønland og DK på tidspunktet for en eventuel vurdering.
Snavs
Aftalen ændrer dog ikke ved at udvinding og eksport af uran – efter undertegnedes opfattelse – er noget snavs som Grønland bør holde sig langt væk fra!
Ligesom at samtlige politikere FOR en sådan uranudvinding på ingen måde står på mål for deres fantasifulde forsikringer om projektets ufarlighed for Grønlands fremtid.