Gå til hovedindhold

Selvstyret har efter gentagne forsøg på at skaffe ny selskabskapital en plan om at nedskrive aktiekapitalen i mineralefterforskningsselskabet Nuna Minerals A/S. Ved en sådan nedskrivning taber alle småaktionærer deres indskud mens Selvstyret – som storaktionær – beholder magten over selskabet. Dette givetvis for at revitalisere selskabet med ny skatteyderbetalt kapital fra Landskassen. I almindelig skatteteknisk forståelse for A/S-selskaber kaldes noget sådant en fjendtlig overtagelse idet majoritetsaktionærer ganske enkelt likviderer mindretalsaktionærerne. Det er desværre ikke første gang at dette offentlige selskab benytter uhæderlige metoder til at franarre småaktionærers investerede midler til at finansiere den mineralefterforskning som stadig efter mange år ikke giver selskabet noget afkast. 

Tilbage i starten af 00´erne havde selskabet et tilsvarende udbud af sine aktier hvor småsparere blev tilbudt aktier for at støtte samfundets udvikling i mineralefterforskningssammenhæng. Disse aktier blev lanceret som guldmineaktier i Nalunaq–minen, men i prospektet var der med småt tilføjet at det rettelig var aktier i selve Nuna Mineral og derfor intet havde at gøre med guldminen.  Efter nogle gode år med stigende kurser – og dermed kursgevinster for aktieholderne – solgte Nuna Mineral sine interesser i guldminen uden at dette provenue kom småsparerne til gode. Tværtimod tabte selskabet åbenbart snart efter deres investering idet Nuna Mineral endnu engang måtte tilføres kapital fra aktieholderne – hvorfor småsparerne trak deres interesse og derved mistede hele deres indskudskapital. Nu gentager man altså denne betændte spekulation i finansverdenens temmelig irregulære metoder.

Hvad en sådan betænkelig selskabsledelse betyder for de investorer som landets politiske ledelse angiveligt ønsker at tiltrække kan man kun grue for. Ingen seriøs investor vil efter disse tilfælde tiltro det grønlandske Selvstyre, at ville leve op til almindelig hæderlig forretningsdrift. Og hvis der mod forventning skulle vise sig nogle vil de givetvis forsøge at være endnu mere ”smarte” end de sidegadevekselerere der bestyrer Selvstyrets aktieselskaber. Nuna Minerals nuværende dirketør – som fører sig frem som en geologisk faglig og hæderlig engageret firmaets mand – er måske blot en gulddreng der for alt i verden ønsker at fortsætte selskabet og den givtige direktørstilling hvor end han kan fixe pengene fra.

Et andet element i føljetonen om Nuna Minerals spekulative finansieringshistorik er den senere børsnotering som tydeligvis eftertrykkeligt er slået fejl. Børsnoteringen blev iværksat for at skaffe kapital til den videre drift, men ingen har tilsyneladende været tilstrækkeligt interesseret i det ufatteligt evigt trængende selskab – som efter eget udsagn nærmest vader i guld hvor de end vender sig. Måske har de mulige investorer hørt at selskabet og dets majoritets-ejere har en tendens til at begå tvivlsomme nedskrivninger af selskabets værdi for at afskære mindretalsaktionærerne indflydelse. ”Something is rotten……”

Det er en kendt sag at netop minebranchen er lykkeriddernes slaraffenland hvor selv juridisk tvivlsomme tiltag benyttes og økonomiske krumspring udføres - gerne på investorernes regning og risiko. At Selvstyret deltager i dette uhæderlige ”goldrush” tjener bestemt ikke landet til ære og det stiller hele konstruktionen med aktieselskabet Nuna Mineral i et selvmodsigende dårligt lys.

Når selskabet ikke kan tjene penge på sin geologiske grundefterforskning så bør det ganske enkelt ikke være organiseret som et A/S med egen bestyrelse og direktion, men lægges ind under Naturinstituttet.

Dansk