Har Siumut klientilisme som politisk mål - eller er det bare et effektivt middel til at rage til sig?

Den siddende regering har endelig besluttet sig for at offentliggøre den makrelkvote som kan tilføre samfundet enorme summer – hvis den vel at mærke udnyttes betænksomt efter solide kriterier. Men sådan er det desværre ikke i den virkelighed hvor vores politiske ledere benytter sine poster til at rage til sig og begunstige udvalgte yndlinge langt ud over enhver anstændighed.

I et forholdsvis nyt og usikkert fiskeri efter den i Grønland nyligt tilkomne fiskeart makrellen der fiskes på en uvant fiskemetode i grønlandske farvande er det naturligt at både indenlandske fiskeskibe såvel som grønlandske besætninger ikke bare står stand-by. I denne kontekst er det klart at en sen kvotetildeling kun gør indchartringen af nødvendig fiskerikapacitet bliver mere kostbar end nødvendigt. Med kun få uger til den forventede sæsonstart er det helt uholdbart at interesserede aktører ikke for længst er meddelt om de får kvote eller ej.

Men nu er de begavede selskaber – efter megen kritik – endelig offentliggjort og det løfter sløret for en sandsynlig årsag til langsommeligheden. Flere selskaber med nære forbindelser til regeringen er bevilget kvoter uden anden prioritering end regeringens specifikke udvælgelse - og visse af de udkårne kan direkte udløbere af regeringspartiets særlige berigelse af udvalgte selskaber. Herunder selskaber der allerede har uopfyldte projekter med særlig politisk bevågenhed – og begunstigelse! – i skuffen med særligt et berygtet selskab, der både har nære forbindelser til regeringen og regeringspartiet. Dette sidste selskab har en særdeles tvivlsom praksis med irregulær – og så vidt vides ganske ekstraordinær udvalgt – udskydelse af indbetaling at tilbageholdt A-skat. Forhold som har været praktiseret i årevis og som – så vidt vides – endnu ikke er afsluttet. Og i dette forvaltningsretslige paradoks ligger formodentlig forklaringen på, at uddelingen af kvoter igen i år har været forhalet. Netop den sene offentliggørelse af tildelinger vil gøre yderligere protester omsonse og egentlige klager håbløst virkningsløse.

Andre aktører har protesteret mod langsommeligheden fordi de angiveligt ønskede at investere hunderedevis af millioner kroner i eget fiskeskib og hjemmehørende besætning, men med de uforpligtende hensigtserklæringer – behørigt mørkelagt under hensyn til forretningshemmeligheden – er det tvivlsomt om selskabet vil løfte opgaven. Og med den nu begunstigede kvote i hus er det helt forudsigeligt at disse fromme ønsker aldrig nogensinde bliver omsat til virkelighed. Grønlands Arbejdsgiverforening GE har ligeledes protesteret indtil foreningens dominerende medlem havde fået sin andel af kvoten til egne skibe – og dermed medløber i gavecirkusset.

Skal Grønlands søværts levende resurser give det bedste udkomme til samfundet bør enhver fiskekvote tildeles ved offentlige auktioner således at enhver prækvalificeret aktør kan byde for de kvoteandele som de mener at kunne opfiske rentabelt. Kun således vil man undgå endnu en gentagelse af reformerne indenfor reje- og hellefiskefiskeriet der kun har ført til opblomstringen af koncentration af kvoteindehavere samt en sværm af baroner der blot videresælger de kvoter som de ikke selv gider fiske. Fortsættelse af irregulær forvaltning af samfundets potentielle værdier fører kun mere korruption og nedbrydelse af et reelt demokrati med sig.