I samfundsmæssig sammenhæng er der i det seneste årtier jævnligt opstået bobler: IT-bobler, boligbobler og  finansbobler. Fælles for disse bobler er, at de grundlægges på fantasifulde udlægninger af virkeligheden og at de ikke efterlader varige positive aftryk for eftertiden. Ofte efterlader de snarere langvarige negative eftervirkninger som samfundene må søge at reparere på i årevis.

I det seneste uger har den grønlandske offentlighed måtte lægge øre til fantasifulde såkaldte iværksættere, der slår på tromme på for at Grønland skal satse på iværksætteri. Iværksætteri er uden tvivl et sundhedstegn for et samfund i balance, men nu forholder det sig bare således, at iværksætteri hverken er til at sætte på formel endsige forudsige resultatet af. Man kan derfor ikke med bare nogenlunde rimelig sikkerhed vurdere om erhvervsmæssig iværksætteri vil lykkes eller ej. Dette afhænger helt og aldeles af forretningsideens realisme, iværksætterens ihærdighed og en vis portion held.

Når man i grønlandsk sammenhæng hører de private iværksætteres insisteren på bedre forhold for den private foretagsomhed så svigter det aldrig, at dette skal ske på bekostning af enten samfundsvæsentlige infrastrukturelt uafklarede forhold eller direkte tilskud fra den slunkne Landskasse. Og dette sidste uanset om det er overgivelse af enorme samfundsmæssige værdier eller gavmilde tilskud udenom faktiske målbare præmisser. For øvrigt er der allerede en grønlandsk institution for innovative kræfter i form af Greenland Venture. Et skattefinansieret selskab der har stillet risikovillig kapital til rådighed – og tabt en del!

De fremtrædende såkaldte iværksættere har i deres grønlandske karrierer – så vidt vides, men ret mig hvis det er forkert! – ikke leveret andet end varm luft i deres såkaldte iværksætteri. Og i hvert tilfælde er der ikke – også så vidt vides – opstået vedvarende arbejdspladser eller solide afkast af de mange projekter som retfærdiggør samfundets investeringer og forventninger.

Og for at det ikke skal være løgn flokkes næsten samtlige politiske partier hele kompasset rundt om det hypede iværksætteris lyksaligheder. En begejstring der nærmest fremstår som en panisk omklamring som uforbeholdent spredes uden fakta og analyse. Med tanke på at der snart er kommunalvalg er det måske meget forståeligt – ikke mindst under indtryk at visse kommunale ledelser markedsfører sig med megaprojekter der substantielt minder uhyggeligt meget om varm luft og frie fantasier. Altså af samme skuffe som iværksætteriet - og det ligedanne ubetingede krav om privatisering af lukrative offentlige selskaber.

Det er i vores blandingsøkonomiske demokrati selvfølgelig helt fair når en privatperson - enten ved personlig viden eller ditto eksperimenteren – etablerer sig som selvstændig erhvervsdrivende eller iværksætter, men dette må nødvendigvis ske under hensyntagen til samfundets dokumenterede tarv. Luftige drømmerier og/eller forudsigelige chancerytterier er bestemt ikke gavnlige for Grønlands udvikling og selvstændiggørelse og har for øvrigt i nyere historie måttet lægge navn til horder af lykkeriddere og opblæste nassere på højeste plan.