Gå til hovedindhold

I dansk politik har man gennem mange år været bekendt med et fænomen, som kaldes "den nordjyske motorvejsmafia". Mekanismen skulle være, at lokalpatriotiske politikere forlangte motorveje til nordjyske destinationer, uanset om dette var i helhedens interesse eller ej. Blot det begunstigede de udfarende politikeres vælgermasse, var 'bevisbyrden' så at sige i orden. I Grønland har vi nu set en lufthavnsmafia, der med udokumenterede og usaglige argumenter forlanger en international lufthavn i Nuuk. Ikke fordi den vil gavne helheden, men fordi vælgermassen her vil begunstiges.

Så firkantet kan man koge den seneste måneds genopstandne krav om den ophøjede Nuuk Internationale Lufthavn fuldt op af krav om lufthavne til snart sagt alle de byer, der infrastrukturelt ikke føler sig tilstrækkeligt opdaterede inden for infrastruktur for lufttrafik.

Hele balladen begyndte egentlig under den seneste verdenskrig hvor amerikanerne anlagde en unik lufthavn i Kangerlussuaq som både var nem at anlægge såvel som begavet med et ukompliceret flyvevejr næsten hele året. Placeringen langt fra beboede steder var oprindelig ikke noget problem da man alligevel anlagde alle nødvendige faciliteter for driften. Tværtimod undgik man uønsket fraternisering mellem det amerikanske militærpersonel og de lokale kvinder.

Efter krigen benyttede man anlægget som central oversøisk anflyvningsdestination med videreforbindelse til tilgængelige destinationer ude på kysten. Siden har rejseaktiviteten eksploderet og kapaciteten er med jævne mellemrum hårdt presset og ejerne – som i mellemtiden er skiftet til Grønlands Selvstyre – og det dominerende flyveselskab prøver ihærdigt at udfylde behovet. Lokalt kaster man sig ud i sværdslag for at tilrane sig flere markedsandele og dermed lokal fordel af udviklingen.

Den aktuelle kamp om større anlægsinvesteringer for beflyvningen udspringer fra Nuuk der ganske rigtigt har en lufthavn der har alvorlige mangler – herunder geografisk set er temmelig malplaceret grundet besværlige vejrforhold. Ud fra disse fortidigt afstemte muligheder genbruges forskellige drømmerier om mega-projekter for international lufthavn som forskellige idemagere og lokale interessenter har barslet med i tidens løb. 

Den forrige regerings nedsatte Transportkommission - der helt ude af trit med befolkningens behov ude i landet sanktionerede en sådan international lufthavn ved Nuuk ud fra rent skrivebordsarbejde og jongleren med regnearkene - såvel som uden helt elementære præmisser for beflyvning. Løseligt anslået beløber denne løsning sig til + 1 mia. kr. + et fatalt fravær af infrastrukturel sammenhæng udenfor hovedstaden.

Nuuk-området er velkendt for sit mildest talt dårlige vejr og dette betyder dårlig regularitet hvorfor fly bliver aflyst og begrænset i sine lastekapaciteter, passagerer strander og – ikke mindst – flyveselskaber mister nødvendig indtjening og får dermed dårlig rentabilitet. Et af argumenterne for omstrukturering af infrastrukturen for luftfarten skulle netop være rentabiliteten, men med omdirigering af al lufttrafik ud af Grønland gennem Nuuk vil rentabiliteten være tvivlsom – og kun tvangsmæssigt givetvis ske på bekostning af al anden trafik udenfor Nuuk.

Derudover kan man befrygte at præcis den tidsmæssige faktor med unødig lang rejsetid - som netop er det væsentligste argument for Nuuk Internationale Lufthavn – vil lukke den turistindustri som gennem årtier er opbygget i Diskobugten. Hvor rentabelt er lige dét? Andre destinationer med trang til bedre beflyvningsmæssig betjening står i kø for at få ligedanne investeringer i milliardklassen som givetvis kun kan antages at være rentable ved at omstrukturere omgivende kundesegmenter til disse projekters egen fordel.

Skal Grønland bindes sammen både økonomisk såvel som demografisk, må der laves realistiske beregninger, der opfylder helhedens interesser og ikke kun visse interessers selvcentrerede bekvemmelighed.

Dansk