Gå til hovedindhold

I det herrens år 2002 vedtog vores politikere efter mange og store anstrengelser – og tilsvarende udgifter – en reform for folkeskolen som gjorde op med årtiers middelmådig undervisningsstruktur. Reformen blev navngivet Den gode Skole. Denne reform omstrukturerede radikalt undervisningen til helt nye former og følgelig skulle lærerstaben omskoles såvel som de materielle omgivelser skulle tilpasses for adskillige millioner kroner. Hele bagtanken var at eleverne skulle være det guld som vores fremtidige samfund skulle leve af og derfor skulle ingen anstrengelser spares for at give eleverne de bedste betingelser.

Allerede få år efter løb reformen ind i de første problemer idet mange lærere af den gamle skole ikke accepterede reformens nye virkemidler såvel som nægtede at anerkende nye veluddannede læreres bedre forståelse for de nye retningslinier. Og med storkommunereformens nye kaotiske forhold for kommunernes økonomi blev skolereformen tydeligvis nedprioriteret. Lærerstabens nyorientering tilsandede og bygninger og undervisningsmaterialer måtte igen genbruges i det uendelige.

I 2011 skulle skolelærernes overenskomst genforhandles og den selverklærede liberalistiske undervisningsminister fandt det belejligt at tryne lærerne til en overenskomst der skar væsentligt ned på lærernes aflønningsforhold. Faktisk så meget at disse selv måtte finansiere 2 timers ekstra arbejde om ugen.

Kommunerne har også et ansvar at løfte når det gælder folkeskolens drift og derfor er den enkelte kommunes økonomiske formåen afgørende for hvor niveauet skal ligge. Flere kommune har problemer med skimmelsvamp i skolebygningerne og i én kommune har nøleriet ført til at to skolers elever er proppet ind i én skole – restgruppen er kostet rundt i tilfældige ledige bygninger samt havnepakhuset. Alt i alt en kaotisk skolegang som har ført til massive nedbrud hos lærerstaben samt demotivation hos mange elever.

Senest hører man at hovedstadskommunen grundet kaotisk økonomi har besluttet at spare angiveligt 16 mio. kr. på folkeskolen. Lærernes organisation mener at en sådan besparelse må føre til massive nedskæringer der ikke harmonerer med de mål som folkeskolen skal leve op til. Og slet ikke til de smukke taler som politikerne besynger folkeskolen med. Skældsordene fyger mellem hovedstadskommunens ansvarlige for undervisning viceborgmester Uldum og lærernes IMAK-formand Dorph. Og i dagens elektroniske medier supplerer flere af  kommunens ledende IA-politikere med et utal af både demagogiske og/eller afledende uvedkommende udsagn for at lægge låg på uenighederne.

Forrige mandag modtog IMAK et talmateriale fra kommunen således at foreningen seriøst kunne forholde sig til besparelserne. Dette havde kommunen åbenbart ikke selv gjort men blot vedtaget besparelser efter grønthøstermetoden og så måtte andre regne på konsekvenserne. Tirsdag fremsendte foreningen invitationer til kommunalbestyrelsesmedlemmerne for at oplyse dem om hvilke konsekvenser besparelserne ville få for undervisningen. Mødet skulle grundet skolernes igangværende arbejde med det kommende års skemalægning allerede foregå dagen efter. Ifølge flere af IA-gruppens medlemmer kunne – og jeg citerer:” ikke alle medlemmer deltage med et sådant kort varsel”, citat slut. 

Nu er der vel ingen der forventer at alle medlemmer rub og stub skulle deltage, men man kunne vel sende ansvarlige repræsentanter for at få viderebragt lærernes specificerede udregninger til kommunalbestyrelsen. I stedet vender gruppen af politikere bevisbyrden og klandrer lærerne for at optræde uansvarligt. Sagen ar jo, at det er kommunalbestyrelsen der hovedløst har sanktioneret besparelser de ikke aner konsekvenserne af.

I retfærdighedens navn skal det noteres, at et af IA-gruppens mere besindige ledere inviterer IMAK til dialogmøde og dette indikerer mere end noget andet at kommunens ansvarlige ikke har fulgt de samarbejdsregler som lærerne har indgået med deres arbejdsgivere – og som IMAK helt rimeligt vil indbringe for voldgiftretten. Imens er den ansvarlige viceborgmester tydeligvis bragt til tavshed – sikkert af de mere besindige bestyrelsesledere.

Man kan desværre kun beklage at vores børns fremtid skal administreres på en sådan amatøragtig facon og uanset at kommunens økonomi måske ligger i ruiner må besparelser på så vitale områder aftales efter seriøse drøftelser mellem de involverede parter. 

I må dæleme tage jer sammen hvis i fortsat vil gøre jer fortjent til borgernes opbakning!

Dansk