Gå til hovedindhold

Forårets mest berigende politiske udmelding – der efter undertegnedes opfattelse har potentiale til at blive Grønlands demokratiske paradigmeskifte til det bedre – er IA´s åbenhjertige udmelding om, at de gerne påtager sig rollen som djævelens advokat i uranspørgsmålet.

Djævelens advokat betegner den tilstand, at man påtager sig det upopulære, det kontrære og det åbenlyst uholdbare standpunkt for at tilføre flere facetter af et mangesidet emne. Særligt komplicerede spørgsmål med intense særinteresser med stærke følelsesmæssige elementer har behov for at få tilført facetter der komplementerer den gængse lettilgængelige opfattelse.

Spørgsmålet om udvinding af uran fra Kvanefjeldet er et sådant kompliceret spørgsmål som qua de stærke interesser der på kryds og tværs i det grønlandske samfund i allerhøjeste grad kan trænge til djævelens advokat.

I tidens politiske verden er økonomi verdens navle og har fuldstændig undermineret politisk styring. Naturligvis har et samfunds økonomiske status en overordnet betydning for handlekraften men selve handlekraften er underlagt den politiske magt. Og her kommer djævelens advokat ind.

Grønland besidder i Kvanefjeldet en velkendt gennemefterforsket råstofforekomst af forskellige metaller, sjældne jordarter og uran hvis udvinding repræsenterer et hårdt tiltrængt økonomisk potentiale for samfundet. Af den tilgængelige viden indenfor uranudvinding må samfundet desværre erkende, at netop dette stof er særdeles problematisk og endnu ingen har fagligt seriøst kunnet garantere en miljømæssig sikker udvinding af uranen. 

Netop dilemmaet mellem miljøfarlig udvinding af værdifulde mineraler og uholdbar samfundsøkonomi gør den politiske debat temmelig forudsigelig med mytomane standpunkter uden hold i virkeligheden. Det ligger jo så at sige lige til højrebenet at give tilladelse til udvinding bare for at lukke de gabende huller i Landskassen uden seriøst at forholde sig til de langsigtede konsekvenser – og det på trods af at alle forsværger at tænke på miljøet, gå efter bæredygtighed og ville landet det bedste. I et sådant uovervejet populistisk verdensbillede er det helt nødvendigt at tilføre de kritiske spørgsmål som ikke er helt så bekvemme på den korte bane.

I det hele taget kan man som borger i det demokratisk umodne Grønland – og det gælder for så vidt fra top til bund i det politiske billede – håbe at den spirende udfoldelse af politik-udvikling i offentligheden gennem tilførsel af ”djævelske” synspunkter vil brede sig til hele det politiske landskab. Man behøver ikke remse op hvad regeringsmagten, oppositionen eller den offentlige debat har gjort eller ikke gjort for at løfte debatten om uran, men blot glædes over at et politisk parti nu tør anerkende at demokratisk debat forudsætter reel meningsbrydning – også af de yderligtgående synspunkter der måske modsiger den jævne – undskyld udtrykket - fladpandede mening.

Tak for ordet!

Dansk