Memorabilea er et fantastisk latinsk ord, som både er besværligt at udtale, og som kun de færreste ved, hvad betyder, og som alligevel er en integreret del af de fleste grønlænderes sjæleliv. Ordet betegner genstande, der rummer minder for disse mennesker og i sagens natur er sådanne mindeværdige effekter tilbageskuende ganske ligesom souvenirs - hvor disse sidste dog er masseproducerede kitchede produkter uden dybtfølte referencer til den enkelte og som sådan relativt værdiløse. Memorabilae er i det mindste mentalt værdifulde og i mange tilfælde også økonomisk værdifulde.

Vi er mange, der har haft en litterær oplevelse af at læse Kim Leines prisbelønnede roman ”Profeterne i Evighedsfjorden”. Og som det fremgår af Sermitsiaq.AG's hjemmeside den 16.11.2013 er Inatsisartuts formand Lars Emil Johansen én af dem.

Atassuts parlamentariske suppleant Gerhardt Petersen - og medejer og eksdirektør i det konkursplagede offentligt understøttede øl-bryggeri Nanoq med tab af millioner af kroner for skatteborgerne - har aldrig indfriet sine visioners positive afkast for hverken samfundet eller den jævnt intelligente eftertænksomhed.

I disse dage har en dansk avis fundet det interessant at fremdrage en 17 år gammel bedrageridom over vores regeringsleder Aleqa Hammond. Flere oppositionspolitikere og kritikere af det utvetydigt nepotistisk erklærede Siumutparti – og dette gælder åbenbart også retslige afgørelser hvis man forstår partiets politiske ordfører Per Berthelsens massive forsvar for forkvinden - har kærkomment bifaldet de underliggende negative karaktertræk. Visse kritikere har endog stillet spørgsmål ved Siumut-forkvindens valgbarhed grundet denne dom.

Forleden afholdtes et borgermøde i Ilulissats sydlige bygd Ilimanaq om et storstilet turistprojekt, og dette bragte adskillige aktører på banen med en mangfoldighed af besynderlige – og ofte modstridende eller direkte usande – påstande frem.

Når det kaotiske Naalakkersuisut på vegne af det økonomisk nødlidende selvstyre forsøger at vride lidt håndører ud af udvalgte boliger i Nuuk til favorable spotpriser, så er det en gentagelse af tidligere tiders udsalg af samfundets værdier i boligmassen uden klare definitioner af de politiske mål for tiltaget - og under alle omstændigheder uden ræsonnable argumenter for effekten af tiltaget. 

- For en overbevidst demokrat er det dybt bekymrende at overvære formand for Partii Inuit Nikku Olsens fortsatte trampen rundt i spinaten, når det drejer sig om den politiske verdens tilsidesættelse af retsstatens helt fundamentale forudsætninger som grundlag for det parlamentariske demokrati.

Enhver diskussion om Grønlands helt rimelige og selvfølgelige ret til selvstændighed kan kun bidrage positivt til samfundsudviklingen, hvis denne foregår i respekt for det lovgrundlag, som Grønland er tilsluttet - og i videre forstand som demokratiske nationer funderes på.

Der er ikke noget at sige til, at Banken – som Grønlandsbanken selvbevidst og med en vis enerådende ret kalder sig selv – som noget nær den eneste grønlandske virksomhed år efter år formår at skrabe pæne overskud til sig, når man oplever, hvilken forretningsmoral banken udviser i konkrete forretningsanliggender. Indenfor formidling af den helt nødvendige lånoptagning af kreditforeningslån til huskøb er banken de facto et monopol – i hvert tilfælde ude på kysten – og her benytter banken sig af en kunderådgivning der mest rammende må betegnes som bondefangeri.

Den siddende regerings slagnummer under valgkampen var udover konkret overbudspolitik – hvilket ikke kan overraske fra nogen partiers side – regelret embedsførelse og offentlig åbenhed for den kommende regering. I demokratisk forstand har de seneste godt 100 dage dog afsløret en vedvarende regeringsfarce af hidtil ukendte dimensioner. Og dette uanset at flere af regeringens medlemmer udviser en regelret embedsførelse for så vidt at eventuelle uregelmæssigheder endnu ikke er afsløret.