Grønlands Statistik offentliggjorde for nylig ledighedstallene for hovedstaden og kan konstatere at hele 1000 mennesker her går arbejdsløse – hvilket er en fordobling på bare et år – og det vækker helt berettiget bekymring både hos arbejdstagere såvel som politikere. For de hukommelsesstærke kan det erindres at tilsvarende nedgang i beskæftigelsen ramte kysten efter at en anden regering af politiske årsager satte kikkerten for det blinde øje. Men altså; Ledigheden stiger og stiger nu også i Nuuk.

En tåbelig fejl fra en vel frimodig webredaktør på KNR har udviklet sig fra den personlige banale dumhed, som den rettelig var gennem politisk plat hysteri, til en administrativ afmontering af demokratiet udført af en uomtvistelig akademisk intelligent minister, der med sikkerhed ikke er uoplyst om forslagets grænseoverskridende konsekvenser.

Der ikke noget mere menneskeligt forståeligt end at mennesker hytter sig og sine. Fra tidernes morgen har forudsætningerne for liv været at familiegrupper sørgede for gruppens overlevelse. Børnenes opvækst er indbegrebet af dette forhold på modtagersiden og forældrenes yngelpleje på afsendersiden. På latin - udledt af nevø, nepos - betegnes forholdet som nepotisme.

I et populistisk illusionsnummer formodentlig for at fremskynde Grønlands brud med Rigsfællesskabet har den grønlandske regeringsleder Aleqa Hammond formedels 13 mio. kr. etableret en såkaldt Forsoningskommission for angiveligt at forsone ex-kolonimagten Danmark og ex-kolonien Grønland.

Ovenpå efterårets helt amatøragtige tumult i landets næststørste offentligt ejede virksomhed handelsvirksomheden KNI kan man nu konstatere at retlinet virksomhedsdrift stadig ikke er et indarbejdet element i Selvstyrets aktieselskaber. Det ledelsesmæssige loppecirkus har tydeligvis ikke nået sit bundniveau hvad angår groteske momenter.

De seneste godt 10 måneder har landet haft en regering under ledelse af den speedsnakkende Aleqa Hammond og dermed genindført et løsagtigt forhold til sandheden i centraladministrationen på højeste plan – dog på et mere omfattende plan end tidligere set i Grønlands historie.

Den verserende skandale med ansættelsen af fru regeringsleder Hammonds partner som særlig rådgiver for et betroet - men inkompetent og upopulært - regeringsmedlem er ikke kun skandaløs, fordi det strider mod god forvaltningsskik og demokratisk moral. Hvad værre er, at afdækningen af sagen viser indtil flere urimelige tilfælde af forvaltningsretslige overtrædelser.

For år tilbage indledte de arktiske kyststater kampen om Nordpolen i forvisning om, at undergrunden indeholder ufattelige rigdomme i form af olie og/eller mineraler – og så er det bare med at rage så megen overhøjhed over søterritoriet til sig som overhovedet muligt.

Meget kan man sige om den grønlandske folkeskole - og helt berettiget er det ikke alt sammen positivt – men det fører ikke noget nyt med sig at gentage alle disse ukvemsord her. Et af de mere gennemgående temaer i debatten om ”Verdens bedste skole” er, at den faglige indlæring er alt, alt for ringe og at afgangseleverne snarere er funktionelle analfabeter end kompetente studenter i svøb.

Man skulle næsten tro at det er indskrevet i Nunafondens fundats, at man først og fremmest skal berige bestyrelsen med ekstravagante honorarer og administrationen i øvrigt med en af fondens uvedkommende fryns. Bestyrelsesformandens årlige honorar på 100.000 kr. for 6 møder – eller hvad der svarer til 16.600 kr. pr. møde og altså formodentlig mere end 2000 kr. pr. time – samt fondens helt og aldeles unødvendige udgifter på 80.000 kr. årligt til egen bil er blot eksempler på et tag-selv-bord der ingen steder hører hjemme.