I den forgangne uge trak én af Grønlands mest markante erhvervsledere stikket efter en længere tids rummel. Den direkte anledning var Michael Binzers offentlige indrømmelse om, at han havde fusket med sine oplysninger på sit cv og altså angivet uddannelsesmæssige beviser, som han ikke besidder - og dermed måske tiltusket sig stillinger, som han ikke dokumenteret var fagligt kompetent til, og som de ansættende myndigheder måske burde havde besat til anden side.

Som bekendt står vores samfund i et pludseligt opstået kontraproduktivt tomrum uden regering og parlament samtidigt med at udviklingen omkring os tilsiger, at vi snarest omstrukturerer centrale dele af velfærdssamfundets bærende søjler. Denne sørgelige konstatering om resolut politisk handling er selvfølgelig alvorlig nok i sig selv og vi står derfor overfor et helt afgørende nyvalg hvor vælgerne skal dømme om hvilke politiske partier eller kandidater der fremover skal lede landet og hvilke der blot skal holdes ansvarlige for ulovlige misbrug/urealistisk overbudspolitik.

Den helt nyopfundne ordsammensætning ”nødløgn” blev introduceret for nogle måneder siden i dansk politisk sammenhæng efter at den danske Thorning Smith-regerings justitsminister Morten Bødskov blev grebet i at vildlede folketinget på groveste vis. 

Ovenpå Aleqa Hammonds frie fald fra magtens tinder fra både posten som regeringsleder såvel som partiformand for Siumut har partiet været slået til tælling – og altså helt igennem underlagt vilkårlige forhold herunder hvad man kunne kalde sine indre dæmoner. Det er for så vidt ikke så mærkeligt, at politiske partier – som jo befolkes af personer der dels har politiske visioner og/eller egne personlige ambitioner indbefattet gunstige økonomiske muligheder – under sådanne dramatiske eksistentielt udfordrende forhold kæmper deres egne interne kampe.

I modsætning til hvad endog veluddannede meningsdannere – og selvfølgelig overbeviste udøvere og fordækte modtagere – fra tid til anden lader skinne igennem offentligt, så er det ikke længere til at skjule; Nepotisme er overordentligt udbredt helt op i toppen af samfundet og derfor qua effekten for samfundet Grønlands værste svøbe. Den seneste regering med sit bratte fald fra magtens tinder er et skoleeksempel på den grumme elendighed som nepotismen bringer et samfund ud i.

Aleqa har uden tvivl begået ulovligheder med sine ubevilgede lån fra Landskassen.

Skænderierne om den kommunale udligningsordning fortsætter med uformindsket styrke og midlerne er både dybt usaglige påstande, eenøjede udlægninger af udvalgte fakta og videreformidling af udsøgte myter.

Endnu en lukrativ stilling i den offentlige gavebod har været fremme i lyset efter at regeringen har tumlet rundt i spinaten i forbindelse med repræsentationschef-stillingen i København. En post der nærmest må sammenlignes med selvstændige landes ambassadørstillinger og derfor fordrer mere repræsentative kompetencer end egentlig faglige færdigheder. Uanset jobbets mere diffuse fordringer skal stillingen opslås med oplysning om kravene til ansøgernes kvalifikationer.

I disse tider er både de politiske partier - såvel som landets grå eminencer i form af elitært magtfulde samfundsgrupper - stærkt optaget af fordelingen af samfundsøkonomiens helt dominerende offentlige midler. Ikke mindst eksemplificeret ved skænderiet om udligningsordningen, hvor den selv magtfuldt enerådende finansminister har truet med egne selvopfundne principper, der nærmest naturgivent tvinger oppositionen frem som trold af æske.

Den siddende regering med den dokumenteret famlende finansminister – efter en lang række substantielt uargumenterede regeringsforslag der er trukket af bordet efter interesseparters sønderlæmmende kritik – har igen begået et forslag der udover den politiske holdning er helt og aldeles uargumenteret. Forslaget er noget så betydningsfuldt som udligningsordningen mellem kommunerne og dermed et væsentligt element i kommunernes økonomiske råderum.