I forbindelse med den tilbagevendende konference Future Greenland – som vanen tro slet ikke havde deltagelse af dem hvis fremtid afhænger af konferencens udkomme, nemlig borgerne, men alene er et sammenrend af eliten – blev der udtrykt en massiv kritik af det offentliges langsommelighed i forbindelse med det private erhvervslivs udfoldelse. Og måske ikke overraskende var de hårdeste kritikere tidligere højt placerede aktører i de politiske beslutningsprocesser – altså medspillere i uvæsenet.

Vores moderne verden og trangen til at opleve tilværelsen indenfor og udenfor Grønland kræver, at borgerne kan benytte luftfartselskaberne til at rejse for en rimelig penge. Af naturlige grunde er behovet for tilgængelig kapacitet i Grønland størst ind og ud af Nuuk – og i mindre grad nogle få andre byer. Interne rejsemål mellem mere ydmyge destinationer er spredt ud over det enorme land. Under alle omstændigheder er det offentliges forbrug af rejsekapacitet langt større end privat forbrug.

Politik er nok det mest sammensatte samfundselement man kan forestille sig - og så er det tilmed det emne der styrer vores demokrati – med magten til at gøre både godt og skidt for samfundet. Og dermed vække stærke følelser hos de mere eller mindre frivillige aktører.

Usaglige politiske fyringer af højtstående embedsmænd m/k er bestemt ikke noget nyt under Siumuts mangeårige regeringstid. I forgårs blev vi borgere vidne til en helt ny dimension af politisk fyring idet Siumuts to måneder gamle folketingsmedlem Nick Nielsen blev fyret på gråt papir. Og dette med den afslørende – men tvivlsomme - begrundelse at partiet ikke kunne være tjent med en uerfaren repræsentant på denne post.

En pæn del af boligselskabet INI A/S´s lejere – ca. 460 ud af ca. 3.050 lejemål – står til udsmidning fordi deres leje ikke er betalt. Samtidigt er den offentlige økonomi belastet af svimlende udeståender på 1,2 mia. kr. opgjort i 2013 for ydelser som borgerne burde have afregnet. Dette samfundsmæssigt økonomiske morads har fået kravet om en Kiffaq-konto – også kaldet en Færø-model – til at blusse op.

I den ophedede valgkamp forfalder kandidaterne ofte til politiske overbud for at tiltrække vælgerne og partierne bidrager åbenbart hellere end gerne med mere eller mindre letsindige antagelser som baggrund for kandidaternes frimodige udmeldinger.

Attentatet mod satirebladet Charlie Hebdo er en forfærdelig udåd der har vakt forfærdelse næsten hele verden rundt - og derudover bragt allehånde grænseoverskridende følelser og uventede udfald for dagen. Ud over det naturligt oprørende ubehag ved erkendelsen af fanatikeres vold og blodsudgivelser over vores demokratiske fundament - samt medfølelsen af ofrenes urimelige lidelser - er der al mulig grund til at indse, at vores selvforståelse som borgere i den demokratiske verden har forandret sig for altid.

Selvstyret har efter gentagne forsøg på at skaffe ny selskabskapital en plan om at nedskrive aktiekapitalen i mineralefterforskningsselskabet Nuna Minerals A/S. Ved en sådan nedskrivning taber alle småaktionærer deres indskud mens Selvstyret – som storaktionær – beholder magten over selskabet. Dette givetvis for at revitalisere selskabet med ny skatteyderbetalt kapital fra Landskassen. I almindelig skatteteknisk forståelse for A/S-selskaber kaldes noget sådant en fjendtlig overtagelse idet majoritetsaktionærer ganske enkelt likviderer mindretalsaktionærerne.

På noget nær rekordtid har Grønland fået en koalitionsregering bestående af landets mikroskopisk største parti Siumut, det magtstræbende og politisk efterplaprende Atassut og det nu politisk totalt overgivne Demokraterne. Denne uhellige alliance er åbenlyst etableret med det ene formål for øje at få mest muligt indflydelse – eller som det udtrykkes mindre prosaisk: rent magtbegær.

I forbindelse med Michael Binzers forskellige forsvarsindlæg i pressen og på sin blog fandt undertegnede det påfaldende at flere forhold ikke stemte overens med egne iagttagelser – eller var groft underspillet - og i tillid til at Binzers angrende attitude var oprigtig lagde jeg et indlæg på hans blog med opregning af disse uoverensstemmelser. Det kunne jo være at Michael havde relevante forklaringer på disse.