Er Grønland en succeshistorie? Jeg ville så gerne kunne sige ”JA – Grønland er en succeshistorie”, men når jeg ser på den forfatning, landet sidder i nu, må jeg sige ”NEJ”. Tiden er derfor inde til at vi ærligt bør gå ind og se ærligt på, hvilke fejl vi har gjort og se på, hvordan vi kan rette op på fejlene. 

Et af de første ting, man gjorde i Hjemmestyrets historie var at melde Grønland ud af EU. 

Grønland står overfor gigantiske problemer og man bliver nødt til at række hånden ud for at løse dem. Der skal sluges nogle kameler og der er allerede set nogle politiske kovendinger som er højst overraskende. Mit spørgsmål er om der er om der i dag, rent faktisk eksisterer et Liberalt Grønland? Vi har set hvordan Atassut er blevet "ædt op". I dag er de en skygge af hvad de var tidligere og jeg frygter at det også sker med Demokraterne. 

Det vil kræve en stor indsats at komme ud af den nuværende krise. Der skal en stærk og målrettet ledelse til at løfte denne tunge opgave. Det vil ikke mindst kræve befolkningens opbakning. Først og fremmest skal vi have fjernet alle dårlige undskyldninger og offer mentalitet.

Det er politikernes opgave at udvikle samfundet. Den centrale nøgle er samarbejde. Ikke kun tværpolitisk, men med Danmark. Både politisk og erhvervsmæssigt. Glem ALT om selvstændighedsdrømme. Vi er ikke klar.

Politikere taler om vigtigheden af at opstarte virksomheder i Grønland, men meget få er særligt konkrete, når de kommer ind på emnet. Hvordan vil man sikre en lokal forankring? Risikerer vi, at vi i Grønland bliver tilskuere igen? Det skete i 1960’erne, og SIK gjorde oprør. De krævede at være med til at opbygge vores samfund. Vores nuværende politikere taler sjældent om, hvilke planer de har for, hvordan vi skal nå målet, og hvilke problemer det eventuelt kan give, og hvordan de vil løse udfordringerne undervejs.

Grønland har brug for flere og større investeringer udefra.

Det kan være, at vi allerede har forpasset muligheden og tabt det på gulvet i denne omgang? Måske har den politiske zigzag-kurs skræmt investorerne bort?

Rent faktisk havde jeg lovet mig selv ikke at skrive om politik her på min blog. Min tanke var, at det skulle være positivt, inspirerende og konstruktivt. Jeg har derfor lagt bånd på mig selv, når jeg læste om alle skandalerne, selv om det var svært, men nu må det være nok.

Så længe jeg har levet, har jeg hørt folk sige. Det kan ikke lade sig gøre. Det er for dyrt, for besværligt, vi er ikke gode nok, vi er for langt væk fra markedet. Selv Royal Greenland har placeret deres produktion i udlandet og har vel i realiteten ikke længere hovedkvarter i Grønland, men i Aalborg. Så hvor grønlandsk er Royal Greenland, når det kommer til stykket? Det er efter min mening ikke 'Made in Greenland'. Derimod er råvarerne hentet i Grønland. Det samme bliver vel også tilfældet med råstofferne, når det får fart på og de store penge begynder at fosse ud af landet?

Vi er vel egentlig klar over det. Vi er ’verdensmestre’ i selvmord. For hvad kan man egentlig gøre ved det? Selvmord gør en magtesløs og efterladt med en masse spørgsmål.

På en liste over en ikke så flatterende top 10 over lande, hvor der er flest, der begår selvmord i forhold til indbyggertallet, har vi en førsteplads, hvilket gør os til verdensmestre i selvmord.

Det kan vi ikke bare ignorere.

Fremtidens iværksættere og erhvervsledere er dem, der sidder på skolebænken i dag. De skal inspireres, guides og stimuleres. De skal drømme om at skabe deres egen virksomhed. De skal ikke blot være veluddannede, men de skal lære at drømme om at tjene deres egne penge, være herre i eget hus og have en vision for dem selv.
 
Jeg mener, at man allerede i folkeskolen bør undervise i iværksætteri og innovation. Et grundlæggende problem med folkeskolen er nemlig, at man efter den danske model sætter en lav fællesnævner, og vi gør præcis samme fejl som i Danmark.

Erhvervsudvikling vedrører os alle, fordi det bør være grundlaget for landets økonomi. Alt er i konstant forandring, og vores verdensdel i særdeleshed har fået øget fokus i de senere år. Jeg ser nogle muligheder, vi må gribe for at skabe udviklingen i vores samfund, men det forudsætter, at vi flytter os væk fra forsørgersamfundet. Det er en fælles opgave. Vi er få mennesker, så der er brug for alle. Væksten skal skabes nedefra. Det involverer politikere, erhvervslivet, befolkningen og private iværksættere.