Jeg får altid ét spørgsmål fra folk, når jeg nævner, at jeg igen skal rejse. Og det er, hvorfor jeg rejser alene.
Jeg har aldrig tænkt på at spørge andre, om de vil med, og jeg bliver spurgt engang imellem, om de kan være med på en rejse, men det bliver normalt ikke til noget til sidst. Men grunden til, jeg rejser alene, er, at jeg har det bedst, når jeg rejser alene.

Jeg ligger komfortabel i en stol lige ved swimmingpoolen, mens solen slikker varmt min hud. Det er så varmt, at jeg kan ikke holde op med at svede. Jeg har igen rejst alene.

Det er længe siden, jeg har skrevet på min blog, da jeg har haft travlt med forskellige ting. Men har overskue til det nu!
 
Jeg har gået rundt og tænkt meget på livet, min søsters liv, mine forældres liv, min venindes liv og ikke mindst mit egen. Vi er givet et liv, et langt liv med endeløse muligheder og ikke mindst udfordringer. Vi tager vores eget beslutning om, hvilke veje er bedst til os, og dårlige valg giver os mere viden. Der er nogle, som vælger at arbejde for at sikre fremtiden for dem og deres kommende eller nuværende børn.

( LGBT er landsforening for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner)

(* Landsforening for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner)

Siden jeg kom tilbage til Nuuk, har jeg lagt mærk til endnu engang, at gay-samfundet ikke er som i andre lande. Vi har ingen gaybar eller organisation, som man kan henvende til eller bare et sted, hvor man kan møde.

Mine hverdage er ved at komme på plads, endelig! Er nu ansat i en stor virksomhed i Nuuk som kontorassistent, en stor virksomhed, som jeg ikke er vænnet mig til, og hvor min eneste erfaring var en lille virksomhed. Men med tiden kommer det.

Nu er det halvanden måned, siden jeg kom tilbage til Grønland, og det vil tage flere måneder til, inden jeg falder til ro og får mitliv på plads igen. Og mit grønlandsk og dansk skal også liiige tilbage, da jeg har dage, hvor jeg nærmest ikke kan lave én sætning. 
Jeg vil gerne sige mange tak til Søren Duran Duus, der redigerer mine blogindlæg, før de kommer på nettet. Uden hans hjælp ville der være mange misforståelser.

Efter mit 2 ugers ophold i Danmark er jeg kommet tilbage til Nuuk, til Grønland. Jeg ankom uden advarsel eller besked til familien og venner, sikke en fantastisk dag det var! Fyldt med glæde og latter. Følelsen at være tilbage er ubeskrivelig, som om jeg ser vores smukke natur for første gang, men alligevel kan genkende udsigten, bare på en anden måde. Når sneen falder i min ansigt, når en iskold vind rører ved min nøgen hånd, når bjerget dukker langsomt op fra skyerne, det er mit hjem, mit land. At røre, at høre og se familien og venner får mit hjerte til at falde til ro.

Et velkendt udsigt, smag, duft og lyd. Jeg er i Danmark. En lang rejsetur via Buenos Aires og Rom fra 23. til den 25. december har godt nok påvirket min krop, da jeg blev syg og forkølet. En alt for varm lufthavn i Buenos Aires og alt for koldt lufthavn i Rom. Ingen ordentligt sted at hvile og den mad, c'mon, kan den være mere smagløs! 

Sidste gang jeg skrev et blogindlæg beskrev jeg, hvordan Chile er. Men wow... Der sker næsten hver dag, hvor det overrasker mig, hvordan livet her er så anderledes.

Det meste af tiden har jeg været i byen Antofagasta, og nogle gange tager vi til en sommerhus ved en fantastisk strand fyldt med blødt sand og farverige skaller af forskellige skaldyr, hvor jeg nyder varmen af solen og stilheden fra storbyen. Mange folk har deres eget sommerhus uden for byen.