turisme

Blog: Længe leve Qeqertarsuaqs basaltfjelde

Visit Greenland sætter fokus på krydstogtturismen med baggrund i et togt med 'M/S Fram'. Læs det nyeste indlæg her

Krydstogtturister på hvalsafari
Cai Emmons var begejstret for basaltfjeldene
Det er populært at komme tæt på isen
Stien til basaltfjeldene er sparsomt afmærket
Hvaler i sigte
Det er populært at komme tæt på isen Mads Pihl/Visit GreenlandStien til basaltfjeldene er sparsomt afmærket Mads Pihl/Visit GreenlandHvaler i sigte Mads Pihl/Visit GreenlandKrydstogtturister på hvalsafari Mads Pihl/Visit GreenlandCai Emmons var begejstret for basaltfjeldene Mads Pihl/Visit GreenlandDet er populært at komme tæt på isen Mads Pihl/Visit GreenlandStien til basaltfjeldene er sparsomt afmærket Mads Pihl/Visit GreenlandHvaler i sigte Mads Pihl/Visit GreenlandKrydstogtturister på hvalsafari Mads Pihl/Visit GreenlandCai Emmons var begejstret for basaltfjeldene Mads Pihl/Visit GreenlandDet er populært at komme tæt på isen Mads Pihl/Visit Greenland

Bloggen er skrevet af Tanny Por fra Visit Greenland, mens Mads Pihl, også Visit Greenland, har taget fotos.

Har du nogensinde overvejet, hvordan det ville se ud, hvis vores store lands skønhed blev tappet på flaske, rystet sammen og hældt ud igen som en enkelt lille ø?

Resultatet kunne meget vel komme til at ligne Qeqertarsuaq (skriver jeg her uden nogen form for videnskabeligt belæg). For på Diskoøen kan man nemlig opleve rigtig mange af de særligt grønlandske karakteristika: Gletsjere, søjlebasalt og sågar varme kilder!

Bortset fra sejlads mellem is var den mest populære ekskursion blandt krydstogtsgæsterne denne dag uden tvivl vandreturen ind til basaltfjeldene.

På denne tur får du også alt, hvad du drømmer om: På den ene side ser du snedækkede bjergtoppe, der knejser over et grønt og frodigt landskab. Og drejer du hovedet til den anden side, får du en ganske overvældende udsigt over havet fyldt med isfjelde (og måske en hval eller tre). Efter en vandretur af ganske tilpas længde åbner landskabet til sidst op for Qeqertarsuaqs basaltfjelde.

Lovsang
Da vi senere samme dag hyggede os i jacuzziens bobler og midnatssolens skær, spurgte jeg min amerikanske medpassager Cai Emmons, hvordan hendes dag havde været?

Hendes svar kom nærmest i form af en lovsang:

- Vandreturen til Qeqertarsuaqs basaltfjelde var vidunderlig og byggede op til et stort klimaks. Da vi alle sammen holdt op med at fotografere og begyndte at se rundt på vores omgivelser, blev jeg fuldstændigt overvældet af, hvor smukt det hele var, fortalte hun.

Cai Emmons var ikke den eneste gæst om bord på ’M/S Fram’, der sad tilbage med dette salige indtryk efter dagens vandretur. Men det blev samtidig også kommenteret, at vi var alt for mange mennesker, der forsøgte at nå frem til turens endemål på samme tid.

Gruppen bestående af mindst 30 krydstogtgæster gik nemlig over våd og svampet jord, glatte klippefremspring og små elve på en sti, der var svært tilgængelig og kun sparsomt afmærket.

På grund af gruppens størrelse var det mest naturlige desuden, at gæsterne spredte sig og gik på tværs af et større areal. Og stien ville rigtignok have klaret sig bedre, hvis vi havde været en meget mindre gruppe.

Skrøbelig natur
Med udgangspunkt i turisternes kommentarer diskuterede min kollega Mads og jeg senere, hvor synligt mennesker kan komme til at påvirke den uberørte natur. Den arktiske natur er så skrøbelig, at der ikke skal særlig meget menneskelig tilstedeværelse til for at efterlade et spor. Det gælder uanset, om det er efterladt af lokale eller af krydstogtgæster på vandretur.

For at yde dem retfærdighed skal det nævnes, at krydstogtgæsterne virker til at være meget samvittighedsfulde i forhold til de aftryk, de efterlader i naturen, og meget bevidste om at minimere dem. Og de fulgte alle sammen brancheorganisationen AECO’s retningslinjer for besøg i Arktis. Om bord på skibet så vi endda en ti minutter lang tegnefilm, som blandt andet opfordrede folk til at afholde sig fra at plukke blomster. Gæsterne var også meget skuffede over at se skrald i byernes gader og i den ellers så jomfruelige natur.

Hvad kan branchen gøre?
Det fik os til at brainstorme om, hvad der kan gøres for at hjælpe med at beskytte naturen.

Der er selvfølgelig allerede initiativer som Saligaatsoq, hvor lokale går sammen om en fælles oprydningsdag. Men hvordan kan en velvillig krydstogtindustri også engagere sig i Grønland på en måde, der er gavnlig og lokalt forankret?

Det er tidligere set, at internationale krydstogtselskaber har arbejdet tæt sammen med lokalbefolkningen for at gøre en positiv forskel de steder, de besøger. For eksempel er der bygget udendørs sportsfaciliteter og legepladser i blandt andet Ittoqqortoormiit og Ukkusissat i Grønland. Og det er også tidligere set, at selskaberne har hjulpet med oprydning på Svalbard.

Robust sti
At gøre stien ud til Qeqertarsuaqs basaltfjelde mere robust er et nyt projekt, som både ville gavne krydstogtgæsterne og det grønlandske lokalsamfund. Og det er derfor også et initiativ, som Hurtigruten – eller et andet selskab, der sælger rejser til Diskobugten – bør overveje.

Derfor vil Visit Greenland præsentere projektidéen, når vi fremlægger vores forslag til CSR-initiativer ved Association of Arctic Expedition Cruise Operators’ konference i oktober 2015 .

Længe leve Qeqertarsuaqs basaltfjelde!

Læs også: Ny blog: Tag med os på krydstogt om bord på M/S Fram

Blog: Min første krydstogtsdag begynder i Kangerlussuaq

Powered by Labrador CMS