Blåmuslinger fra Qeqertarsuaq-området skal sendes til undersøgelse

Flere personer er blevet syge efter at have spist blåmuslinger i Qeqertarsuaq. Nu skal blåmuslinger fra området samles og sendes til undersøgelse i Danmark.

Arkivfoto

Stationsleder ved Arktisk Station i Qeqertarsuaq, Morten Rasch, er for nyligt blevet kontaktet af privatpersoner, som er blevet syge efter at have spist blåmuslinger.

- Det er to personer, som kontaktede mig. De havde samlet og spist blåmuslinger ved Kuussuaq (Blæsedal på dansk) i området Qaraartuaqqat, som ligger øst for byen. De var blevet syge, og ville have undersøgt, hvad der var galt med blåmuslingerne, siger Morten Rasch til Sermitsiaq.AG.

Videnskabelig interesse

Han har været i kontakt med Københavns Universitet, som gerne vil have prøver af blåmuslingerne.

- Jeg blev oplyst, at man nok skal være forsigtig med blåmuslingerne, da der kan være tale om giftstoffer med meget alvorlig sundhedsrisiko. Der er videnskabelig interesse fra forskere ved Københavns Universitet, som gerne vil finde ud af, hvad præcis det er for alger, som muslingerne måske inficeret med, fortæller han.

Morten Rasch oplyser, at der er tale om nogle giftige alger, som lever i og omkring muslingerne.

- Muslingerne kan sagtens være i fin form og helt levende, men alligevel være giftige. Den risiko er der altid ved at spise muslinger – uanset om man gør alt det rigtige, påpeger han. Det er meget sjældent det sker, men det kan være farligt, hvis det sker.

Indsamling

Der skal nu indsamles muslinger fra Qeqertarsuaq-området, hvor borgerne i Qeqertarsuaq er velkomne til at give muslinger til forskningsstationen i byen.

- Jeg har været i kontakt med forskere, som gerne vil have muslinger fra forskellige steder tæt ved byen, som skal undersøges for, hvilke giftstoffer og alger, der er tale om. Vi sender muslingerne, så snart vi får dem. Hvis vi ikke modtager muslinger fra borgere, vil en af mine medarbejdere samle muslinger fra de steder, hvorfra vi endnu ikke har modtaget nogen fra, siger Morten Rasch.

Fraråder at spise muslinger

Morten Rasch ville som privatperson ikke spise blåmuslinger fra Qeqertarsuaq-området, før der er styr, hvad der er galt.

Forskningsstationen i Qeqertarsuaq er slags hotel for forskere, der er interesserede i at forske i forskellige ting i lokalområdet til Qeqertarsuaq. Der er laboratorier har udstyr, som forskerne skal bruge. Stationen hjælper også forskerne med indkvartering og at sende prøver og gods til/fra hele verden.

Powered by Labrador CMS