Gå til hovedindhold

Biolog: Vi bør have retten til grønlandsk kost

Aviaja Lyberth Hauptmann mener, at love og regler om fangst og fødevarer er ude af trit med den virkelighed, som store dele af befolkningen oplever.

Denne sommer har biolog Aviaja Lyberth Hauptmann spist ulovlig mad, nemlig et fermenteret edderfugleæg. Edderfugleæg er nemlig ulovlige at indsamle, og det mener biologen er en skam.

- Disse æg er frosne, sol-gule med en mørk grøn bræmme af fermenterende mikroorganismer og en duft der sikrer, at man ved det er et fermenteret æg, lyder hendes beskrivelse.

- Smagen minder mest af alt om en Gamle Ole. En rigtig god en med en mild, blød konsistens af frossent æg.

Hun har nu søgt Selvstyret om at få lov til at undersøge æggene for indholdet af mikroorganismer og næringsstoffer.

Det er dog ikke kun på grund af smagen, at hun mener, at det er synd, at det er forbudt at samle æggene. Æggene er en del af grønlandsk madkultur, som Aviaja Lyberth Hauptmann mener bør plejes.

- Ved at ulovliggøre æggene fratager man mennesker meget mere end næringsstoffer, der kan erstattes med importerede varer. Man fratager mennesker en brik i den helhed, der er grundlæggende for menneskers sundhed. Sundhed værende langt mere end fraværet af sygdom, men i højere grad fysisk, psykisk og socialt velvære, skriver hun i et blogindlæg.

De fermenterede edderfugleæg har en helt egen duft
Aviaja Lyberth Hauptmann

Hendes pointe er også, at et forbud er problematisk, når æggene alligevel bliver indsamlet. Det viser ifølge Aviaja Lyberth Hauptmann, at forbuddet savner forståelse og forankring i befolkningen.

- I forbindelse med mit arbejde som biolog har jeg de seneste par år rejst en del i landet. Og på et tidspunkt slog det mig nærmest som en hammer, hvor lidt forståelse mange beslutningstagere har for befolkningens levevilkår og ønsker. Hvor lidt forståelse jeg selv har haft, siger hun til Sermitsiaq.AG.

Dybere forståelse af befolkningens vilkår

Det er den erkendelse, der har fået hende til tasterne og skrive blogindlægget, hvor hun argumenterer for, at befolkningen i langt højere grad skal være med til at definere reglerne for fiskeri, fangst samt hvad der er økologisk og socialt bæredygtigt. Aviaja Lyberth Hauptmann kalder det fødevaresuverænitet, et udtryk som hun har hentet fra Inuit i Alaska. Her har der i en del år været fokus på fødevaresikkerhed, forstået som befolkningens adgang til mad.

- Jeg har ikke det endelige svar på, hvordan vi får retten til grønlandsk kost og beskyttelsen af bestandene til at gå op i en højere enhed. Men hvis vi rent faktisk vil bevare edderfuglene, så er vi nødt til at få en meget dybere forståelse af, hvorfor folk bryder loven ved at samle æggene, når de i stedet for kunne gå ned og købe hønseæg i supermarkedet.

- Man kunne måske forestille sig en form for råd, som kan være med til at definere, hvordan fiskeri og fangst skal foregå. Men i virkeligheden er nøglen måske, at vi helt generelt skal tale pænere til hinanden.

Sidste salgsdag

Aviaja Lyberth Hauptmann peger på fødevarelovgivningen som et andet punkt, hvor der er et stort gab mellem lovgivningen og den virkelighed, som store dele af befolkningen oplever.

- Tag en bygd, hvor der ikke har været et skib i seks måneder og vejret ikke har været til fiskeri og fangst. Mon ikke den lokale butik sælger varer selvom de har overskredet sidste salgsdato og selvom det er ulovligt.

- I mine øjne bør det være op til den enkelte bygd og bygdebutik, at tage ansvaret for at regulere salget.

Sidste år greb fødevaremyndighederne lige pludselig ind overfor salget af fødevare foran Brugseni i Nuuk. Det skete selvom salget er foregået helt åbenlyst i årevis.

- Det er et andet eksempel på den manglende forståelse, jeg taler om.

- Når den form for salg i lovgivningen så ovenikøbet kaldes for 'stalddørssalg', så viser den detalje blot, hvor langt fra den grønlandske virkelighed lovgivningen er. For der er vist ikke mange fiskere og fangere, der har en stalddør, lyder det lettere ironisk fra biologen.

Aviaja Lyberth Hauptmann holder i dag klokken 16.30 i anledning af fisker- og fangerdagen foredrag i Det Grønlandske Hus i København.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER