Biltyv under 18 år kørte galt

Tre unge stjal natten til tirsdag en firmabil i Nuuk, men fornøjelsen var kort, da bilen forulykkede nær rundkørslen neden for Nukissiorfiit i Nuuk.

En ung mand, der endnu ikke er fyldt 18 år, er nu sigtet for overtrædelse af tre forhold efter en køretur i nat, hvor han sammen med to andre stjal en firmabil.

- Vi fik en anmeldelse om en forulykket bil klokken 03.01 natten til tirsdag, oplyser vagtchef hos politiet i Nuuk Julie Senderowitz til Sermitsiaq.AG.

Flygtede fra uheldsstedet

De tre unge flygtede fra uheldsstedet, men det lykkedes politiet at anholde føreren af bilen.

- Nu er den unge mand sigtet for brugstyveri, kørsel uden førerret og manglende agtpågivenhed, oplyser vagtchefen.

Der var ikke spiritus indblandet og ifølge Julie Senderowitz er der ikke tale om nogen form for personskade.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS